187
fruer, fik Trøje, Vest og Buxer hos Skræder
Ibsen, og blev saa erklæret for moden til at
komme i „en ordentlig Skole“ , hvor man var
sikret mod smaa Evaers lumske Fristelser og
Snarer.
Med virkelige Trækstøvler, Tornyster paa
Ryggen og Madkasse under Armen marcherede
jeg saa op paa Nørregade til det von Westenske
Institut. Dette styredes den Gang af H. G. C.
Bohr, en dygtig Skolemand og en munter Ka-
valér saa vel paa, som udenfor Skolen. Jeg ser
endnu hans klare brune øjne, hans glade Smil
og de skinnende hvide Tænder. Han var en
ypperlig Lærer, altid i godt Humør og tog tre
Trin ad Gangen, naar han skulde op i Klassen.
Naar han saa sad paa Katedret og lærte os
Geografi, havde han et Spanskrør til Pegepind
og til Taktstok. Hver Gang der forekom Noget,
som var vanskeligt at lære, satte han det paa
Melodi, og saa brølede hele Klassen i Kor:
Iravaddv, Saluen!
Menam og sa a Mekong!
fire Floder i Bagindien, som jeg vil huske til
min Død, uagtet jeg aldrig har haft mindste
Glæde af dem.
Fra mit korte Ophold i det v. Westenske
Institut mindes jeg kun to Begivenheder, fordi