VBergsøeDeForbistredeDrenge

204 / 331

193
Doktor Crone, der var .Fattiglæge og som saa-
dan vant til at se Tæring hos Smaabørn, stillede
sin Diagnose derefter, og Ammen støttede den
ved haardnakket at paastaa, at Barnet ikke
vilde tage Næring til sig. Afmagringen tog
mere og mere til, den Lille lignede næsten
et Skelet, og Moders Fortvivlelse var grænseløs.
Da gik min Fader en Morgen gennem
Barnekammeret, og i Spejlet saae han Barne­
pigens Billede. „Der var,“ fortalte han senere,
„et saa forunderligt Udtryk i hendes Ansigt, at
jeg vendte mig om og spurgte, hvad hun fejlede.
Hun svarede, at hun var saa bedrøvet over, at
den Lille skulde d ø ; men at det ikke var hendes
Skyld. Disse Ord slog mig paa en forunderlig
Maade, og da jeg kom ned i mit Laboratorium,
foer den Tanke mig pludselig gennem Hovedet:
„Barnet dør a f 'Sult -— huo har ingen Mælk.“
I Hast fik jeg lavet en Blanding, der kommer
Menneskemælken meget nær. Jeg løb hurtig op,
gav Barnet den, og den Lille tømte den med en
Febertørst, som viste, at Ammens Paastand var
Løgn fra Ende til anden. Desværre kom min
Hjælp for sent — din stakkels Broder døde Da­
gen efter. “
Det klinger næsten utroligt, at en velstaaende
Families Barn kan dø af Sult midt mellem de
V. Bergsee: De forbistrede Drenge. O