205 / 331
194
kærligste Omgivelser, og det Hele staar for mig
som et højst mærkeligt Exempel paa den Tids
Hygieine og Retspleje; thi Doktor Crone, som
havde forsømt at undersøge Ammen, vedblev at
være vor Huslæge, og Ammen selv tog i al
Stilhed tilbage til sit Hjem for at føde det Barn,
der havde kostet min Broder Livet.
Man søgte naturligvis at holde min Moder
uvidende om Dødsaarsagen, men det lykkedes
ikke, og hermed var Loddet for hendes Skæbne
kastet. Hun overgav sig først til den hæftigste
Fortvivlelse; men senere gik denne over til en
dyb, stille Melankoli, der lig en ædende Gift
undergravede hendes Sundhed og forvandlede
al Livets Glæde til Sorg og Bitterhed. Uop
hørligt kastede hun Ansvaret for det Skete paa
sig selv, og lige over for dette formentlige An
svar sank hun sammen som en Blomst, der
visner.
Jeg erindrer ikke, naar min Broder August
døde, og det staar heller ikke paa hans Grav
sten, men det maa have været i Maj eller Juni;
thi jeg erindrer, at Moder sendte os Børn ned
i Kirsebærgangen for at plukke Foraarsblomster,