200 / 331
189
„Har Du skevet denne Stil?“ lød det noget
barsk.
„Jo—o,“ stammede jeg.
„Hvem har hjulpet dig med den?“
„Ingen.“
„Er Du vis paa det?“ spurgte Læreren og
tog til Spanskrøret.
Jo, det var jeg, desværre, ganske vis paa.
Men saa klaredes det strænge Ansigt pludselig
op til et bredt Smil og han sagde, mens han
rodede i Vestelommen: „Ordensdux! Gaa ned
og køb en Jule-kage; saa kan han spise den,
mens vi læser hans Stil.“
Og medens Stilen blev læst op til stor Jubel
for Klassen, tærede jeg min Julekage — det
var det første Brød, jeg tjente som Forfatter.
Den anden Begivenhed var derimod af tra
gisk Natur.
Oppe i Skindergade, nær Dyrkøb, var der
kommet en Bogbinder, i hvis Vindue de dejligste
Teaterdekorationer prangede. Især var en Ridder
borg bleven mine Ønskers Måal, og naar jeg
gik der forbi om Morgenen, kneb det med at
komme i Skole til rette Tid. En Dag var Ridder
salen bleven til et helt Teater med Pager og
Terner. Medens jeg stod fortabt i al denne
Herlighed, lød et rungende Slag fra Frue Kirke