172 / 331
161
var lærelysten, thi hun flygtede som fordum Eva
for Cherubens Sværd; men jeg havde dog Lyst
til at se, hvor Tante lagde mine Pistoler og
fulgte langsomt efter. Vejen gik ud i Køkkenet,
og da Tante var kommen her, sagde hun: „Kast
dem paa Ilden, Rebekka! — Nu har de igen
haft fat i Svovlstikkerne — de er ganske vaade. “
„De tossede Unger!“ sagde Rebekka. „Nu
skal man staa og sla’e Fyr for deres Skyld !“
— og dermed røg Pakken lige under den høje
Trefod, hvorpaa Suppekedlen kogte.
Pakken sydede lidt omkap med Kedlen ;
men pludselig lød et vældigt Brag, tusinde Gni
ster foer op under Loftet som slyngede ud af
et Krater, og da Krudtrøgen fordelte sig, sad
Rebekka maalløs paa Gulvet med Suppesleven i
Haanden, medens Tante Ane i vild Flugt forlod
Valpladsen. Jeg tror ikke, at Suppen blev rigtig
god den Middag.
Fra den Dag fik Tante Ane den Over
bevisning, at Alt her i Verden var explosivt,
naar det kom under visse uheldige Omstændig
heder; thi da vi nogen Tid efter skulde paa en
Tur til Strandmøllen, og min Onkel Eduard
kom ud i Gaarden med en Hagelpung i Knap
hullet, raabte hun fra Vognen: „Eduard! Hvad
er det, Du har i den Pose?“
V. Bergsøe: De forbistrede Drenge.
11