143
sex Maaneders Fraværelse. — Intet at fo r
tiene“ —
Saa tog han med sin Familie ud til „N y e
østre Kalkfabrique for at nyde Luften“ , men
hver Maaned klinger det: „Gigten vedholdende
det samme med megen Smerte — kan ikke
gaa.“ I Slutningen af September slutter han sit
Landliv med: „Flyttede til Byen, og flyttede,
desværre for mig, ogsaa Gigten med, saa at jeg
hinkede i denne Maaneds Slutning som i Mai
Maaneds Begyndelse.“
Vinteren 1819 gik under de samme triste
Forhold, og Sommeropholdet tegner han træf
fende saaledes: „Flyttede 4. Juny ud til „Venne-
minde“ for min Gigt-Svaghed; men det synes,,
som om jeg kom i en Lygte. Paa dette „Venne-
minde“ ingen Sommerglæder — brak Vand og
Varme, slet Medicin for Gigten.“ Saa stopper
han i Fortvivlelse med sine Optegnelser — „L y g
ten“ har været ham for drøj. Med Hensyn til
denne Lignelse skal jeg oplyse, at „Venneminde“ ,
som laa paa Jagtvejen, nær Vibenshus, havde et
utroligt Antal Vinduer, og han holdt ikke af, at
være den Praas, der gav Lygten Glans.
Naar jeg kortelig har dvælet ved disse
sørgelige Aar, er det ikke blot, fordi de bære
Vidne om hans taalmodige Standhaftighed, men