302 / 331
291
Svenningsen tog imod mig med en Tællepraas
i Haanden.
Det var et højst mærkeligt Værelse jeg kom
ind i. Ingen Gardiner, ingen Møbler, nøgne
Vægge og en iskold Kakkelovn var det første,
der fangede min Opmærksomhed. Ved Vinduet
stod et Skrummel af et Skrivebord. Det mang
lede det højre Forben, ,som erstattedes af en
Sildefjerding, og den nederste Skuffe, som stod
halvt udtrukken, var fuld af Kobberpenge. Bord
pladen flød med Papirer, Stilebøger og gamle
Fjederpenne med tommelange Splitter; i Tin
blækhuset sad en vældig ølprop. Paa Bordet
laa en forskrækkelig fedtet Tavle med en kulsort
Svamp, bunden i Seglgarn. Jeg undrede mig
over, at den var saa sort, men Svenningsen
løste hurtig Gaaden. Først spyttede han en væl
dig Skraa ud paa Gulvet og derpaa en lille Sø
paa Tavlen. Saa gned han den med Svampen,
men da Griflet gled ud paa den fedtede Flade,
tog han Proppen af Blækhuset, heldte lidt [Blæk
paa Tavlen og bearbejdede den først med Svam
pen og siden med sit Ærme, idet han bemær
kede, at Intet tog Fedtet saa godt af som Skrive
blæk. Og han havde virkelig Ret — nu bed
Griflet i Skiferen, og Timen begyndte med den
Bemærkning, at „Pukkelmagisteren“ var et over-
19*