![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0300.jpg)
289
Saa rejste Svenningsen sig ganske sindig,
slettede Femkantens tre nederste Linier ud og
forbandt de to øverste med en Grundlinie, saa
at der fremkom en Trekant. Derpaa sagde han:
„Det er mig ganske ufatteligt, at De ikke har
tegnet Deres Pyramide saaledes; thi saa vilde
De dog have haft en af dens Sideflader og til
med en til Deres Hoved svarende Polygon.“
Derpaa tegnede han en fritstaaende Pyra
mide med de Ord: „Vil De nu være saa god
at tegne denne paa et Stykke Papir og putte
det i Lommen. Saa kan De se paa den, naar
De gaar i Seng og naar De staar op. Muligvis
det saa dog til syvende og sidst gaar op for
Dem.“
Saa fuldkommen blottet for Begreb var jeg
heldigvis ikke, men jeg maa tilstaa, at mine
matematiske Evner vare saa ringe, at jeg tidt
senere har tænkt, at jeg vist ganske mangler
de Hjernevindinger, hvori Sinus og Cosinus ligge.
Jeg var ikke doven — tvertimod sled jeg
Oppermann i Laser, men jeg var dum, mate
matisk dum, trods at min gode Ven Andresen
daglig tyldede noget af sin Visdom i mig. Jeg
skrev de bedste danske Stile men de sletteste
matematiske Opgaver.
Saa sagde Svenningsen en Dag til mig:
V. Bergsøe: De forbistrede Drenge.
19