297 / 331
286
en Frihaandscirkel saa stor som Diameteren af
et ølkrus og paa det næste Blad den samme
Cirkel med tolv mindre, koncentriske Cirkler,
som nøjagtig udfylder Storcirklens Rum.“
Vi troede, det var meget let; men det viste
sig hurtigt at være en Vidskelædersopgave af
første Rang.
Da jeg kom op til ham med mit Kluderi,
sagde han, idet han tegnede de tilsvarende Fi
gurer: „Ser du, naar jeg nu sætter et øje der
og en Mund her, en Finne foroven og en for
neden, og saa en Flale bagtil, saa ligner din
Cirkel grangivelig en Maanefisk, og hvad den
anden angaar, saa er det den skønneste Kartoffel
bunke, man kan tænke sig.
Maadelig med
Spørs 1“
Jeg luskede forknyt ned, men min Side
mand gik det endnu værre. Han havde i al
Hemmelighed brugt en Passer, men det opda
gede Svenningsen strax, og med Ordene: „Sny
deri! — Nol!“ drejede han Fyren „en Bolle“
med den Færdighed, som var ham egen.
Svenningsen læste Cornelius Nepos med os
i Mellemklasserne, men herom har jeg næsten
ingen Erindring —- det var i Matematiktimerne,
at vi beundrede ham. Sjeldent sad han paa
Katedret. Enten stod han ved Tavlen eller red