303 / 331
292
maade taabeligt Navn for den pythagoræiske
Læresætning, da man saare vel kunde finde
Magistre med én Pukkel, stundom ogsaa med
to, men aldrig med tre.
Lidt efter gik Døren op, og en skrækkelig Laz-
zaron traadte ind. Svenningsen greb i Skuffen,
stak en Haandfuld Kobberpenge bagud og sagde:
„Gaa saa, Hansen!“ Noget efter kom en anden,
saa en tredje, og stadig hed det: „Gaa saa, Las
sen! Gaa saa, Olsen!“ udtalt med den uforstyrre
ligste Ro. Jeg troede den Gang, at det var al
mindelige Tiggere; senere er det faldet mig ind,
at det vistnok har været forfaldne Existenser,
kendte af Svenningsen i deres Velmagts Dage.
At Skillingerne strax omsattes mod Brændevin
var klart; men Svenningsen spurgte aldrig „hvor
til“ , naar han gav.
„Der er aldeles ikke noget forlystende ved
Matematik — tvertimod“ , siger Fritz Jiirgensen,
og det er noget af det Sandeste han har sagt;
men der er heller ikke noget varmende ved den,
og da den halve Time var gaaet, frøs jeg i det
iskolde Værelse, saa jeg næppe kunde holde paa
Griflen.
„Fryser du, lille Bergsøe?“ spurgte Sven
ningsen.
Jo, det gjorde jeg da.