305 / 331
294
foran Kakkelovnen, ifærd med at lægge i. Timen
begyndte og lidt efter spurgte han: „Fryser du?“
„ Ja ,“ svarede jeg og skuttede mig.
Han tog Lyset, gik hen til Kakkelovnen,
og lidt efter flammede en vældig Ild, der kastede
sit Skær langt hen over Gulvet. Vi regnede et
Kvarterstid, og saa spurgte han: „Fryser du
endnu?“
„Nej,“ svarede jeg.
„Ja, der kan du se! Det Hele er ikke andet
end den pureste Indbildning, for det, jeg puttede
i Kakkelovnen, var ikke Andet end Papir og et
Par usselige Tællepraase.“
Timerne hos Kaarsberg hørte dog snart op
— muligt fordi Stuen skulde bruges til Andet;
thi den har næppe været Svenningsens Hjem —
om man tør bruge dette Ord; thi egentlig havde
han intet andet Hjem end Skolen. Den husede
ham om Dagen, og naar han forlod den gik
han til sit andet Hjem — Houlberg under Bør
sen. Her fik han sin „sprængte And“ , sine
Snapse og derefter et stort Glas Punch. Naar
han havde tømt det, lagde han Ansigtet i begge
Hænder og sad saa en halv Timestid og snur
rede eller brummede som en stor Humlebi, en
Ejendommelighed, som ogsaa Carl Bagger be
rører. Saa mødte Kaptajnerne, Kortene kom frem,