296 / 331
285
ningsen pludselig sagde: „Christoffersen! De
tolv smaa Profeter — men bag fra.“
Det kunde hverken han eller Nogen af de
andre, og saa fik de igen et Kvarter til at lære
Profeterne paa denne Maade.
Da Tiden var forløben, hørte Svenningsen
dem afvexlende i Profeterne forfra og bagfra,
indtil han pludselig spurgte: „Christoffersen!
Kan du nævne mig den midterste af de tolv
smaa Profeter?“
Det kunde hverken han eller hans Side
mand, og Spørgsmaalet gik videre, indtil ende
lig Fuxen raabte: „Der er Ingen, Hr. Svenning
sen, for af Tolv er Ingen den midterste!“
„Det er Udmærket godt med Kryds,“ sagde
Svenningsen. „Nu kan I sidde ganske stille til
Uhret slaar, for nu har I lært de smaa Profeter
baade forfra og bagfra og dertil den meget vig
tige Sætning, at alle lige Cifre ikke har noget
Midttal.“
Overhovedet vidste han altid at klare disse
Extratimer ved at give dem et matematisk Ind
hold. En Dag udeblev Tegnelæreren, og Sven
ningsen traadte i hans Sted med de Ord:
„Nu kan I gerne lægge Fortegningerne og
alt det andet Kram paa Hylden, for det bruger
jeg ikke, og saa kan I paa det første Blad tegne