24 / 191
gen brugte åbenbart ikke datomærkning!), og penge til sold manglede
heller ikke. Hvis det kneb, ville Johan Urne skyde til af sine egne mid
ler. Hvis de slap op, havde Johan Oxe deponeret 10.000 gylden og
hans søn, Jørgen Urne, 5.000 gylden i to kister. Når de engang var
tømt, ville hr. Johan udstede veksler.
Tilsyneladende var der ingen grænser for, hvad Johan Urne ville
gøre for at overtale knægtene til at forsvare slottet. Hvis greven bød
mere i sold, ville han give endnu mere. Alligevel deserterede 90 lands
knægte, hedder det mismodigt. Forklaringen får vi til sidst. De havde
deres kister, ægtehustruer og skøger nede i byen. Marne-slaget vandtes
af Paris’ taxa’er, siger man. Her var det øjensynligt de københavnske
horehuse, der viste sig uimodståelige.
Overgivelsen af København førte snart til, at hele det østlige Danmark
hyldede grev Christoffer, og under resten af borgerkrigen residerede
han på Københavns slot som det danske riges regent og statholder. Hos
sig havde greven sin personlige rådgiver, mester Melchior, der tilhørte
kredsen af gamle Christian Il-tilhængere og var velbekendt med dan
ske forhold.42 Det var denne mand, der som den første formulerede
Københavns særlige status.
I begyndelsen af august 1534 skrev han til Christian I I ’s datter,
prinsesse Dorothea i Nederlandene. I brevet fremhævede han navnlig,
at grev Christoffer var kommet i besiddelse af hovedstaden Køben
havn, »la principalle ville de Coppenagen«.43 Mester Melchiors bag
tanke var vist at henlede den nederlandske regerings opmærksomhed
på grev Christoffer som et passende parti for en af Christian I I ’s små
umyndige døtre. I det øjemed skildrer han i overstrømmende vendin
ger den fremgang, greven havde nydt frem for alt ved at vinde hoved
staden og Københavns slot, hvor han havde forefundet skyts og orlogs
skibe, »som var en fyrstelig skat«.
Mon ikke det er første gang i Danmarkshistorien, at betegnelsen
hovedstad anvendes? Udtrykket dukker op få år senere i klageskriftet
mod bisperne 1536, hvor der sigtes til Joachim Rønnows forsøg på at
slå mønt af Roskildebispens gamle, formentlige rettigheder til Køben
havn. Med en mild overdrivelse hedder det, at Danmarks konger i
over 200 år havde resideret i »hovedstaden« København.44 At udtryk
Mikael Venge
22