20 / 191
observatør i Helsingør gik ud fra, at stormen ville finde sted en af de
nærmeste dage.29 Så vidt kom det dog ikke. Lysten på begge sider har
næppe været stor. I stedet må vi forestille os, at forhandlingerne via
Anders Bille har taget et nyt opsving, hvilket førte til, at slottet få dage
senere overgav sig. At Johan Urne kapitulerede er sikkert nok, men om
tidspunktet og hans motiver til overgivelsen er kilderne dybt uenige.
Det 16. århundredes krønikeskrivere interesserede sig levende for
Grevens fejde, som de selv havde været mere eller mindre implicerede
i. En af dem var Henrik Smith fra Malmø, der tilhørte en kreds af
lærde Christian Il-tilhængere, det samme miljø, hvori »Ørnevisen«
blev til.30 Efter fejden blev han boende i Malmø og hengav sig til litte
rære og humanistiske sysler uden politisk brod. Hans kuriøse medicin
ske forskrifter, samlet under titlen »Henrik Smiths Lægebog«, har be
varet hans navn for eftertiden. Selv om han øjensynligt fandt sig til
rette under de nye tilstande, aner man dog hans sympati for borger
partiet i den historiske årbog, han forfattede på sine gamle dage.
I denne årbog skriver Henrik Smith, at Johan Urne overgav Køben
havns slot fredag før St. Jakob, »som var den 23. juli«.31 Begge dele kan
imidlertid ikke være rigtigt. Fredag før St. Jakob var i 1534 den 24.
juli. Normalt ville man i denne kvide foretrække ugedagen og gå ud
fra, at Henrik Smith er løbet rundt i kalenderen. Datoer angivet med
tal vinder først indpas i Danmark omkring 1540. Under Grevefejden
regnes alle dateringer både i breve og krøniker efter helgendage, og
fredag før St. Jakob må altså umiddelbart opfattes som den mest tro
værdige af Henrik Smiths to dateringer. Problemet er blot, at St.
Jakobs dag er den 25. juli, i 1534 den følgende dag. Det virker helt
forkert. Hvis overgivelsen virkelig har fundet sted fredag den 24. juli,
ville Henrik Smith utvivlsomt have skrevet dagen eller aftenen før
St. Jakob.
Nogle læsere vil måske mene, at det er uden interesse, om Køben
havns slot kapitulerede den 23. eller 24. juli 1534, mens andre forhå
bentlig deler det synspunkt, at en dato altid er en omvej værd. Billed
ligt talt springer vi under studiet af Grevens fejde fra tue til tue i et
vældigt, dunkelt morads, der kun er meget mangelfuldt kortlagt. Selv
det mindste faste punkt kan have betydning som et fingerpeg om, hvor
vi kan finde fodfæste.
I Skibbykrøniken er overgivelsen af Københavns slot ikke dateret.
Mikael Venge
18