17 / 191
Danmarks hovedstad
spørgsmål blot har været en marionet i borgerpartiets hænder, så
meget lettere indrømme, som Københavns kapitulation ledsagedes af
en fuldkommen regimeforandring i byen. Da grev Christoffer havde
holdt sit indtog torsdag den 16. juli, trådte den gamle magistrat til
bage - hvor frivilligt får stå hen - og erstattedes af borgerpartiets
folk.18 Ambrosius Bogbinder blev som en selvfølge borgmester på ny
og styrede under hele fejden København som en lille diktator indtil sit
sørgelige endeligt, da nederlaget var beseglet.
Københavns overgivelse bragte for alvor høvedsmanden på slottet,
Johan Urne, i fedtefadet. Nu skulle man ellers tro, at timen var inde til
at demonstrere det kække sindelag, som han havde anlagt i sine kom
mentarer til den liibske flådes ankomst. Dengang lovede han grevens
tropper »store hug«,19 men nu er det en anderledes myg Johan Urne,
der møder os. Umiddelbart efter grevens indtog blev han opsøgt af
Anders Bille, der i mellemtiden havde overgivet Søholm og sammen
med Sjællands øvrige herremænd var gået over på grev Christoffers
parti. Ved denne lejlighed må Johan Urne have erklæret sig villig til at
overgive slottet, hvis han fik sine rimelige krav indfriet. For sit indre
øre hører man Poul Helgesens vrede, foragtelige ytring: »Hos alle re
gerede én herskerinde, griskheden!« I øvrigt klager Johan Urne over,
at den tre ugers stilstand, som han må have haft andel i, ikke var
blevet holdt, idet nogle af grevens folk havde vovet sig ind i slottets
stalde på slotsholmen og havde fjernet nogle hingste og andet.20
Da slottets port forblev lukket for ham, var grev Christoffer blevet
installeret i degnegården, en af de fornemme gejstlige embedsboliger
ved Frue kirke.21 Degn eller dekan var den kongelige rentemester
Christian Hvid, der formentlig opholdt sig hos hertug Christians til
hængere i Jylland, hvorfor man ikke har næret betænkeligheder ved
at inddrage hans embedsbolig. Degnegården lå, som det fremgår af en
episode hos Huitfeldt,22 lige ved kirken, antagelig på hjørnet af St.
Kannikestræde, hvor nu den gamle Metropolitanskole ligger.
Dekanatet var et overordentlig fedt embede, og degnegården har
sikkert været i alle henseender velforsynet. Anders Bille, der efter sit
korte forsvar af Søholm var blevet grevens fortrolige rådgiver, benyt
tede lejligheden til at skaffe sin ældste søn, Bent, den ledige post,23 og
da grev Christoffer snart flyttede op på slottet, kunne Billerne brede
sig i degnegården. Når blot man forstod at skifte parti i rette tid, må
2*
15