16 / 191
de københavnske borgeres skridt. Allerede den følgende dag meddelte
han glædestrålende hertug Albrecht af Mecklenburg: »I går flaskede
det sig med København og greven«.15 Desværre er det kun københav
nernes forpligtelser, der er bevaret, mens de løfter fra grev Christof
fer, delegationen drog hjem med, er gået tabt. Af andre kilder frem
går dog, at greven lønnede københavnerne rundhåndet.
Jakob von Barthen skriver blot, at grev Christoffer skænkede kø
benhavnerne store friheder og privilegier, men i Skibbykrøniken hed
der det, at byen København fik overdraget det omliggende land in
denfor en mils omkreds. Poul Helgesen har sikkert ret. Også tidligere
havde København formået at udnytte en krigssituation til at afpresse
regeringen territorielle indrømmelser. Efter byens overgivelse i 1524
havde den fået overladt en vandmølle ved Rosbækken, der løb ud i
Øresund nord for byen, omtrent hvor Tuborg nu ligger. Til denne
mølle hørte både en have og nogle engarealer.16
Københavnerne var (som hele menneskeheden i 1500-tallet) først og
fremmest jordbrugere og kvægavlere og naturligvis stærkt interesse
rede i at sikre sig arealer til græsning. Det følgende år gik deres hede
ste ønsker i denne retning i opfyldelse. Mens Skåne stod i flammer
under Søren Norby-oprøret 1525, viste regeringen sig villig til at over
drage København landsbyen Serridslev, hvis marker strakte sig op til
Rosbækken. På denne måde fik københavnerne rådighed over et stort
samlet areal nord for byen. I 1527 fik de ydermere overladt den vand
mølle, der lå ved stranden syd for byen.
De store udvidelser af byens territorium begrundedes med, at bor
gerne af hensyn til Københavns forsvar havde opstemmet engene
udenfor byen med vand - oprindelsen til den nuværende kæde af søer,
der skærmer den gamle bydel. Det har uden tvivl været disse nyer
hvervelser, som byen fik bekræftet af grev Christoffer og måske endda
udvidet yderligere. Af andre mulige gunstbeviser kan man tænke på
en senere bemærkning af Wullenwever om, at københavnerne havde
betinget sig, at de måtte rive slottet ned - hvad Wullenwever dog efter
overgivelsen fandt mindre hensigtsmæssigt og alt for besværligt - samt
få indflydelse på kongevalget, dvs. en politisk indflydelse, som den
rigsrådet hidtil havde haft, og som Malmøborgerne under Jørgen
Kock allerede havde tilkæmpet sig.17
Denne politiske indflydelse kunne grev Christoffer, der i dette
Mikael Venge
14