18 / 191
Anders Bille have tænkt, kunne omvæltningen også for stormændene
have sine fordele.
Anders Billes høje stjerne i grevens omgivelser hang sammen med,
at han var hovedentreprenøren i borgerpartiets tilnærmelser til de
slotshøvedsmænd i det østlige Danmark, der endnu ikke havde hyldet
grev Christoffer, dvs. først og fremmest Johan Urne på Københavns
slot og dernæst de skånske herrer. I det brev, der blev sendt til Anders
Bille nede i byen for at klage over, at stilstanden ikke blev holdt, an
modede Johan Urne om et møde med ham og andre af rigsrådet »her
nu til stede«, hvis det passede hr. Anders at have dem med.
Johan Urne regnede altså med, at der befandt sig sjællandske rigs
råder i København. Mange havde vel søgt tilflugt her under grev Chri-
stoffers angreb, og andre kan have indfundet sig efter den 16. juli, da
greven opslog sit kvarter i hovedstaden, for efter Anders Billes forbil
lede at nå til den forståelse med ham, som de store godsejere havde
hårdt brug for. Man kan tænke på de to gamle, ansete prælater, abbed
Henrik Christiansen af Sorø og prior Eskil Thomesen af Antvorskov,
og på to sjællandske herremænd, Mads Eriksen (Bølle) til Orebygård
på Lolland, der havde Tureby ved Haslev (nu Turebyholm) i forlening
af Roskilde bispestol og Anders Billes broder, Hans Bille til (Jomfruens)
Egede også på Haslevkanten, der var indehaver af Skjoldenæs len, det
senere Skjoldenæsholm. Alle fire havde været ledende i rigsrådsrege
ringen sammen med Anders Bille. Da mester Melchior i begyndelsen
af august skrev til Nederlandene og skildrede grev Christoffers trium
fer, fremhævede han netop disse fire blandt de rigsråder, der havde
hyldet greven.24
Udover en række skånske rigsråder nævner mester Melchior des
uden Mads Eriksens svigersøn, Knud Rud til (Ruds) Vedby, lensmand
på Korsør og på Roskildebispens borg, Gjorslev på Stevns, og Aksel
Gøye, rigshofmesterens søn, der tidligere havde ført rigsrådets tropper
fra Sydsjælland til forstærkning af garnisonen i København. Aksel
Gøye var blevet frataget sin forlening, Vordingborg, som Anders Bille
havde udbedt sig, men må være blevet stillet tilfreds på anden vis.
Han var som den eneste af de nævnte ikke rigsråd. Da han snart efter
blev grevens mand, optoges han ligefrem i rådet af ham - på Anders
Billes varme anbefaling, må vi formode. Endelig nævner mester Mel
chior blandt grevens nye proselytter Niels Vincentsen (Lunge), der var
Mikael Venge
16