12 / 191
Mikael Venge
Grev Christoffer af Oldenburg var halvfætter både til Christian II og Christian III. Da
lübeckerne og Malmøborgerne i 1534 ønskede at forhindre det danske kongevalg, påtog
han sig som hærfører at erobre Danmark i den fangne Christian II’s navn. Efter land
gangen ved Hvidøre nord for København den 22. juni mødtes han med begejstret tilslut
ning af borgere og bønder. Også adelen og gejstligheden valgte efterhånden at under
kaste sig, især efter at rigsrådets førstemand Anders Bille havde overgivet sin befæstede
gård Søholm på Stevns den 4. juli og var trådt i grev Christoffers tjeneste. I artiklen
skildres situationen, da København som det eneste punkt på Sjælland endnu modstod
greven.
måle sig med adelens jorddrotter. Selv under Frederik I, der foretrak
at residere på Gottorp, var Københavns position som rigets hovedfæst
ning og regeringens sæde ikke blevet alvorligt antastet.
Under kong Hans’ krige med hansestæderne var bymuren blevet
forstærket med en række fremspringende tårne, hvorfra fjendtlige
angribere kunne bestryges med tidens svære skyts. Disse forsvarsvær
ker, der under belejringen 1523 havde stået deres prøve, var blevet
yderligere forstærket omkring 1530, da man frygtede angreb fra
Christian II.5 Den følgende borgerkrig, kaldet Grevens fejde, formede
10