245 / 287
„Trehundrede Daler, Deres M ajestæ t,“ sagde Onkel, „det vil
sige knap en Daler om Dagen — men,“ lagde han til paa sin
skarpe og indtrængende Maade, „jeg troer mod Sikkerhed at
turde love Deres M ajestæ t en betydelig aarlig Besparelse, hvis
denne unge Mand som Laborant bliver i Stand til at fortsæ tte
sine Forsøg. Jeg har i længere Tid ladet ham arbeide paa mit
Laboratorium ,
og hvis det v ir
kelig lykkes
ham at udfinde
den Guldopløs
ning, hvorved
de blankbræn
de Guldet i
Meissen, ville
vi kunne ned
lægge Guld
polererstuen
hvorved atten-
hundrede Ar-
beidsdage ville
blive sparede.
Desuden vil en
saadan Opfin
delse ogsaa i
andre Henseen
der komme Fa
briken tilgode,
ikke at tale om,
at den vil være
enÆ re for Lan
det, dersom den
gjøres.“
„Ja, dersom,“
sagde Kongen.
„Men dette lil
le Ord bliver
Fabriken et
dyrt Ord, der
som det ikke
gjennemføres.“
„Deres M ajestæ t,“ sagde Olsen pludselig, og rettede sig rask i
Veiret, medens en dyb Rødme foer hen over hans Kinder. „Jeg-
ønsker kun at modtage denne Post saaledes, at jeg derved virke
lig stifter nogen Nytte. Lykkes m it Arbeide derfor ikke, ønsker
jeg heller ikke, at Fabriken b etaler mig noget Vederlag derfor.“
„Jo, jo ,“ sagde Kongen og klappede ham paa Skulderen. „Ar-
beidet er sin Løn værd,
selv der, hvor det viser
sig frugtesløst. Nu, vi ville
tænke derover, men De
skal ikke tabe Deres Tid
— og,“ lagde han venlig
til, „heller ikke Modet!“
Med disse Ord bukkede
Kongen for Forsamlingen,
bød Dronningen Armen og
forsvandt, ledsaget af den
prægtige Skare, hvortil
Onkel og Fabrikens øvrige
Embedsmænd sluttede sig.
Ganymed og Ørnen, 1867, (efter Thorvaldsen).
venes Behersker ved a t føre Krigen paa Land, for at bruge hans
egen Vending. Kejser Poul den 1ste af Rusland blev Napoleons
Allierede og Redskab. Rusland øvede Pres paa Sverrig, Danmark
og Preussen, og disse Magter indgik i et bevæbnet N eu tralitets
forbund med det Formaal at knække Englands Herredømme paa
Søen. Preussen
lod sine Trop
per overskride
den hanoveran-
ske Grænse,
Rusland gjorde
Indhug paa alle
de britiske Ski
be, der laa i
russiske Havne,
og hver eneste
Havn fra Nord
kap til G ibral
ta r var lukket
for Englæn
derne.
Krigens h i
storiske Forløb
er kendt. De
Danske kæm
pede som Lø
ver. Kærlighe
den til Fædre
landet og F la
get, Danmarks
berøm te Split
flag med det
hvide Kors i
Alligevel satte
Vi bringer Side
Müllers Efterfølgere.
Nedgangsaar *).
Den straalende Periode,
der betegnes ved Navnet
Müller, var forbi. E t Kvart-
aarhundredes stæ rke Lys
ning fulgtes af et dobbelt
saa langt Tidsrum i Mørke.
Men den paafaldende Ned
gang skyldtes dog ikke
blot den Omstændighed, at
Müller tra k sig tilbage.
Den franske Revolution
havde gennem rystet Eu
ropa, og de Napoleon’ske Krige havde bibragt Kunst og L itteratur
en foreløbig Svækkelse, de forskellige Staters Nationalformue var
smeltet betydeligt ind, de hærgende Storme havde mere end én
Gang buldret omkring Danmark, og Fabrikens Kapital stod ved Aar-
hundredets Begyndelse paa meget svage Fødder. I April 1801 laa
Englændernes Flaade i Sundet, og snart aabnedes Kampen med
den danske Flaade. „Jeg har været med i hundrede og fem Af
fæ rer“, — det var N e ls o n s Ord — „men denne er den værste af
dem alle!“ Napoleons Geni undfangede Tanken om a t blive Ha
Merkur, 1867, (efter Thorvaldsen).
den røde Bund, begejstrede D igterne til Sang.
Fabriken i disse urolige Dage en smuk Rekord.
240 et Billede af en Bovle i københavnsk Porcelain, paa hvilken
man ser Dannebrog vaje og en Gengivelse af Slaget. Den beny t
tedes malet i Farver som en Gave til Officererne og — uden Farver
— til Underofficererne, der
deltog i Kampen den 2den
Aprill801. Der findes bl. a.
to — højt væ rdsatte Eks
emplarer af denne Bovle,
den ene paa Dansk Folke-
Musæum, den anden paa
Rosenborg Slot.
Naar Talen er om dansk
Keramik, maa man ikke
glemme, a t kunstneriske
Bevægelser og Fremskridt,
der hurtigt vinder Indgang
i Europas store og centrale
Hovedstæder, har vanske
ligere ved at faa Fodfæste
i København paa Grund af
denne Bys isolerede Belig
genhed mod Nord. Denne
Omstændighed giver en na
turlig Forklaring paa, at
vi herhjemme ofte saa vor
nationale Kunst vokse sin
egen, stille og sikre Vækst.
Det var i 1824, da G. Hetch
blev D irektør, at den kø
benhavnske Fabrik be
gyndte a t producere de
Mønstre i Empirestil, som dengang næsten var ved at gaa af
Mode i det øvrige Europa. (Side 289).
1 1867 kom Fabriken under A. Falck’s Bestyrelse, og selv om dens
Adm inistrator Holm ikke formanede at hæve Virksomheden op til
den tidligere kunstneriske Højde, gjorde han sig dog fortjent ved at
indføre en ny Form, idet han fremstillede nogle Figurer i Biskuit
efter den store danske Billedhugger Thorvaldsens Værker. Vi gen
giver saaledes Side 241 den bekendte Gruppe „Ganymedes og Ørnen“
og „Mercur“ for at vise disse Frembringelsers Vellykkethed. Men
*) Denne A rtik e l er i O versættelse, et U ddrag af et af Englæ nderen A r t h u r H a y d e n i A aret 1911 udgivet illu streret V ærk om den kgl. danske Porcelains-
fabrik. — Perioden e f t e r 1 911 in d til’D ato vil blive om talt i en følgende A rtikel.