116 / 289
OTTO ZAHLE
I en Skrivelse til Kultusministeriet af 29/xi 1883 er Frøken Zahle inde
paa ganske de samme Tanker og er nu aabenbart klar over det heldige i,
at Artium blev taget af saadanne unge Kvinder, der ganske jævnt havde
gennemgaaet hele deres Forberedelse i Skolen fremfor det hidtil alminde
lige, at de i en ret sen Alder var begyndt paa Studeringerne, hvilket
kunde være en Fare, som vilde forsvinde, »naar de enten selv har gaaet
en jævn Undervisning igennem eller finder sig omgivne af andre, der
har gjort det, saa at alt det særlige for en ensidig Selvfølelse usundt sti
mulerende, der kan ligge i studerende Kvinders Stilling, falder bort.«
Betegnende for Tiden og Frøkens Zahles eget Syn paa kvindelige Stu
denter er denne Tilføjelse: »Jeg vil selvfølgelig kun betragte disse Klas
ser som en Sidegren i min samlede Undervisningsanstalt, og det er hver
ken min Tro eller mit Ønske, at det skulde blive noget almindeligt, at
Pigebørn gik den studerende Vej.« — Selve Ansøgningen til Ministeriet
om Bemyndigelse for Skolen selv til at lade afholde Examen Artium
foreligger endelig dels i en Skrivelse fra Frøken Zahle af 8/10 1885, dels
i en Skrivelse fra Skolens Bestyrelse af 14/io 1885.
Der er næppe Tvivl om, at Professor Tuxen har følt dette Skridt og-
saa som en Sejr for sine Ideer; Arbejdskaarene baade for Lærere og
Elever var kommet i en roligere Gænge. En i Skolen fra disse Aar op
bevaret Kopibog viser en Række forretningsmæssige Skrivelser, alle
underskrevet S. L. Tuxen, snart til Forældre eller Elever, næsten udeluk
kende om faglige Forhold, snart til Lærere eller de officielle Myndig
heder. Den Energi og Grundighed, der i det hele udmærkede Professor
Tuxen, spejler sig ogsaa heri. Men dertil kom, at han øvede en bety
dende Indsats som Lærer, navnlig i Græsk, som han viede en ihærdig
Interesse, — senere blev han som bekendt en ivrig Talsmand for det nye
F a g : Oldtidskundskab — og i Historie, hvor han maaske nok var en lidt
tør Fortæller, men til Gengæld trak kraftige Linjer op og evnede at
vække Elevernes Sans for Faget. Arbejdet blev ikke gjort lettere for de
unge Damer, ja Professor Tuxen har maaske, i nøje Forstaaelse med
Frøken Zahle, knæsat den grundige Arbejdsaand og de strenge Krav
om Forberedelse hos Lærer som hos Elev, der nu i en Aarrække har
været Grundvolden ogsaa paa denne Afdeling i Skolen. Da andet Ar
bejde i 1888 kaldte Professor Tuxen bort fra N. Zahles Skole, bragte
Frøken Zahle ham (i Progr. 1889) Skolens Tak bl. a. i disse Ord: ». . . .vi
maa sige, at det navnlig er hans levende Tro paa det ej alene berettigede,