117 / 289
BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE
men ogsaa naturlige i, at Kvinder gaa denne Vej, der har overvundet
mange Betænkeligheder hos os . . .« Disse Ord bør ikke glemmes.
Blandt de Lærere, som Professor Tuxen knyttede til den studerende
Afdeling, maa først og fremmest nævnes daværende cand. mag. A. B.
D
r a c h m a n n
som Lærer i Latin allerede fra 1884, senere i Græsk og Tysk *
Juli 1888 træffes det sidste af Professor Tuxens Breve i ovfr. nævnte
Samling. Maj 1889 — uden Overgang — ses det første Brev underteg
net a f hans Efterfølger i dette Arbejde. Efter samstemmigt Vidnesbyrd
virkede Professor Drachmanns Ledelse paa de unge gennem hans na
turlige Fremtræden, ubestikkelige Retlinethed, stringente Tankeklar-
hed, baaret a f hans hele humane Personlighed. En Elev fra po’erne skri
ver saaledes: »Dr. Drachmann kunde godt lide at samtale med Eleverne
enkeltvis og tog ofte Anledning dertil, naar vi havde et eller andet
Ærende ind til ham. Hans Personlighed gjorde Indtryk af at være saa
indlevet i videnskabelig Forskning, at det var utænkeligt, at han kunde
sige et Ord, som ikke var vejet paa Guldvægt, derfor var hans Samtaler
saa fængslende og saa lærerige for os . . .« Og hos en anden hedder det:
»Dr. Drachmann vandt meget hurtigt vor Tillid ved sin ligefremme og
fordringsløse Optræden, og vi lærte hurtigt at overse det kejtede, der til
Tider kunde være i hans Maade at tage os paa, og det Ubehag, hans
Fordring om pinlig Orden i Smaating voldte os. Og med Aarene steg
vor Sympati og Hengivenhed for ham, efterhaanden som vi dels gennem
det daglige Liv paa Skolen, dels gennem hele den nye Verden, han aab-
nede for os og fik os til at leve med i under Gennemgangen og Udlæg
ningen a f den tyske Litteraturs Hovedværker, saasom Goethes Faust, fik
Indblik i hele hans Tænkemaade og frie, ideelle og alvorlige Syn paa
Sager og Ting og forstod, hvor stor Interesse han havde i Arbejdet med
os.« Billedet staar fast og klart, ogsaa med Bemærkningen om Drach
manns Pertentlighed, som maatte tiltale Frøken Zahle, der som bekendt
oprindelig over sin Festsal havde tænkt at sætte Ordene: Kærlighed og
Orden. Men Eleven har ikke gennemskuet sin Lærers Syn paa Pertent
lighedens relative Betydning, som imidlertid lyser frem i følgende Ud
brud a f Drachmann: »Det er svært at tvinge sig til etisk Harme over
et Penneskaft, der ligger paa et galt Sted!«
Men Tingene hænger sammen; Ordenssansen i de ydre Smaating var
Refleksen af en videnskabelig trænet Arbejdsform og en pædagogisk For-
staaelse a f netop hans Fags logisk disciplinerende Evne til at afkræve