120 / 289
1 18
OTTO ZAHLE
maalet, en Evne, hun ogsaa til Fuldkommenhed lagde for Dagen i det
mundtlige Foredrag. Derfor blev det ogsaa Frøken Skram, der Gang
paa Gang efter indgaaende Drøftelser med Frøken Zahle førte deres
fælles Tanker paa Papiret, baade hvor det gjaldt Henvendelser til Myn
dighederne og ikke mindst, naar det drejede sig om Indlæg i Dagens
pædagogiske Stridsspørgsmaal.
I det hele var det tankestærke og skarpt gennemskuende Grundtræk
i Frøken Skrams Karakter, Egenskaber, der i høj Grad kom hende til
Gode i denne Stilling. En Elev skriver saaledes: »Som Leder var Frøken
Skram stærk og myndig, absolut hævet over Petitesser, i Stand til øje
blikkelig at sætte sig ind i den anden Parts Tankegang og træffe en ret
færdig Afgørelse.« Denne sikre Optræden har nok indgydt de ganske
unge en noget angst Respektfølelse, hvad der røber sig i denne Udtalelse:
»Frøken Skram kendte jeg fra Barneskolen; hendes absolutte, bestemte
Væsen virkede lidt afskrækkende paa mig, og min Skyhed holdt sig ind
i Eksamensklasserne, men samtidig beundrede jeg hendes intelligente,
rammende Udtalelser, hendes psykologiske Skarpsyn og hendes humori
stiske Sans.« Med Myndigheden forbandt sig tillige, hvad næppe er
almindeligt, en stærk Hensyntagen saavel til Lærernes som til Elever
nes Ejendommelighed. Alt for nøje afgrænsede Bestemmelser, som tit
kan være nok saa fornødne i det daglige Skoleliv, var derfor egentlig
Frøken Skram hjertelig imod; Eksamensklassernes Elever betragtede
og behandlede hun helst som voksne, og de Brud paa Orden og Discip
lin, som nu med de efterhaanden anselige Hold ogsaa kunde dukke op
hos de store Piger, hvis Væsen ingenlunde for alles Vedkommende var
afklaret dameagtigt, vilde Frøken Skram nødigt fastsætte bestemte
Straffe for (Oversidden o.
1
.). Maaske stammede Frøken Skrams Uvilje
mod Forbud og Regler fra hendes Paavirkning fra England, hvis frie
Styresæt, Leve- og Aandsformer absolut har betydet mest for hende.
Dette frie Syn har næppe alle forstaaet at drage sig til Nytte, men de
bedste baade blandt Lærere og Elever har det været en yderligere T il
skyndelse til Selvopdragelse og til at yde deres bedste, jfr. denne U d
talelse fra en Student fra 1901: »Hvad der har haft stor Betydning for
mig baade som Elev og som Lærerinde, er den Frihed, Eksamensklas
serne giver alle, som arbejder der, til Udfoldelse af deres Personlighed.«
Derfor hilste Frøken Skram ogsaa med ublandet Glæde det Forsøg
paa Selvstyre for de voksne Klasser, der blev det praktiske Resultat af