125 / 289
BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE
1 23
ellers spille i et muntert, hyggeligt, ja velvilligt forstaaende Smil, eller
rettere ikke Smil, snarere ledsages af en smittende, godmodig, stille Lat
ter. I en Række Aar var Frøken Pullich Inspektrice for de øverste Klas
ser og øvede denne Gerning med den hende egne Utrættelighed, der al
drig afbrødes af Sygdom. Herved kom hun Elevernes personlige Forhold
paa nærmere Hold og viste sig lydhør over for de Vanskeligheder af for
skellig Art, der saa hyppigt stækker den unges Livsmod; Frøken Pullichs
Træk antog da ofte et bekymret, ja sørgmodigt Udtryk ved Beretningen
om, hvor svære Forhold den og den arbejdede under. For den lidt over
fladiske unge Iagttagerinde kunde Frøken Pullichs Væsen frembyde
noget pertentligt, næsten gammeljomfruagtigt som hos en ældre Dame
for to eller tre Generationer siden; det var kun en Skal, der omsluttede
et varmt Hjerte, som bankede for dem, i hvis Midte hun levede de
mange Aar. Det til Grund liggende Drag i hendes Karakter var dog det
retlinede, nærmere bestemt hendes Evne og Vilje til at tage og fastholde
et Synspunkt, selv hvor det kunde afvige fra det almindelige; derfor
besad hun i fortrinlig Grad sine Kollegers Tillid og var ofte Lærerkred
sens Talsmand over for Ledelsen, specielt ved Ordningen af hele Pen-
sionsspørgsmaalet. Som faa var Frøken Pullich fortrolig med Skolens
indre Liv, men talte iøvrigt sjældent om gamle Dage; hændte det, rø
bede hendes Ord altid Uhildethed, ikke af Iver for at øve Kritik — det
laa hende fjernt — kun for Sandhedens Skyld. Mindst for sin egen Skyld.
I vore Dage var Frøken Pullich blevet Lektor, men hun drømte ikke
om Avancement, et Tilbud om at blive Skolebestyrerinde havde hun
afslaaet. Trods hendes ubestridelig overlegne pædagogiske Evner betød
i al Fald Inspektricegerningen ikke for hende selve Livet; da hun en
gang talte om at opgive dette Arbejde, og en af Skolens Lærerinder blev
bragt i Forslag som hendes Afløser, udbrød hun: »Ih, det var da Synd for
hende!« Anede hun Muligheden af at visne i Skolearbejdet? Jeg ved
det ikke. Da hun trak sig tilbage, var hun uforandret: frisk, spøgende,
med alle sine Kundskaber i Behold. Men paa en Maade gik hun maaske
uden at føle stærkt Savn. Halvandet Aar efter døde hun.
Ved Frøken Pullichs Side som Klasselærerinde og Inspektrice i den
højere Skole virkede i mange Aar (fra 1873 til 1904) Frøken
E
m m a
S
k r a m
.
Emma Skrams Fag var Engelsk; hun mindes endnu af sine
Elever for sin fortræffelige Udtale og de ypperlige Regler, hun paa dette
vanskelige Felt forstod at give dem, endvidere for sin klare Udredning