129 / 289
BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE
1 27
ræ - er saa karakteristisk for Viggo Trier, saa ganske et Udslag af hans
gode Tanker om alle, hans Menneskekærlighed; med sin skarpe Strin-
| “ s 1 T a? T forbaindt han en hjertevindende, en overstrømmende
Elskværdighed; han hvede op paa Gangen, og fra Klassen, hvor han
underviste lød som Regel hans muntre, højrøstede Iver; han var virke-
ig e sket a f sme Elever. A f Kollegerne ikke mindre. For dem staar hans
Billede som Personliggørelsen a f Retsind. Sammen med Frøken Pullich
var han Sjælen 1 Ordningen a f hele Pensionsspørgsmaalet samt selvskre
ven Medbestyrer a f Pensionskassen. Til det sidste tænkte han paa sine
Elever ved at oprette et Legat, der nu vil bære hans Navn gennem
ilderne.
°
Mindre fast knyttet til Skolen, men af samme umiddelbare, vennesæle
Støbning var Dr. phil. F.
B a r m w a t e r ,
der i en Snes Aar fra
1 8 9 9
til
1 9 1 8
underviste 1 Fysik paa Studenterafdelingens sproglig-historiske Afdeling.
»Første Gang man saa Dr. Barmwater,« udtaler en Elev, »fik man et
stærkt Indtryk a f Liv og Fart, han kom altid rask ind i Klassen, tørrede
sig hurtigt med Lommetørklædet over Panden og begyndte straks T i
men.« Barmwater gik ivrigt op i sin Undervisning, der skal have haft et
næsten plastisk Præg, og han tvang Eleverne til selv at tænke Spørgs-
maalene igennem til Bunds, hvad dog næppe alle evnede efter hans egen
ikke sjældent udtalte Karakteristik: søde at have at gøre med, men —
Kyllmgehjerner! Men alle var de ham taknemmelige for den Flugt, der
var ovei hans Kundskabsmeddelelse, som han krydrede med et Utal
af elskværdige, muntre og inciterende Bemærkninger. Frøken Zahle
holdt meget a f Barmwater; bag den videnskabeligt skolede og grundige
Lærer saas klart Mennesket, en alvorlig og from Natur. Der var oprigtig
Seng, da ogsaa han blev et Offer for den haarde Influenza i Vinteren
1 9 1 8
—
1 9
.
En af Frøken Zahles Hovedtanker i den Skoleplan, hun indsendte
til sin Eksamen, var den, at hun hævdede Modersmaalets Førsterangs
plads i Skolen. At faa dette centrale Fag betroet til paa een Gang fine
Kendere a f Modersmaalet og levende Fortolkere af den danske Litte
raturs Skatte følte hun derfor som en næsten hellig Forpligtelse. En
Kreds a f dem skal her omtales: Ida Falbe-Hansen, Professor Dr. Røn-
ning, Censor P . A. Rosenberg, Frøken Ingeborg Simesen, Undervis
ningsinspektør Dr. phil. Bertelsen og Professor Dr. phil. Vilh. Andersen.
Kun i mindre Udstrækning underviste mag. art. Frøken
I
d a
F
a l b e
-