126 / 289
1 2 4
OTTO ZAHLE
af grammatikalske Konstruktioner og sproglige Forhold i det hele.
Længst vil dog hos de unge leve Erindringen om hendes Samliv med
dem. »Man havde en Klasselærerinde,« skriver en forlængst udgaaet
Elev, »et for mig ukendt Begreb, en moderlig og fornøjelig Veninde, der
gav os Lov til at sige »du«, og det var oven i Købet Emma Skram, der
var saa vittig og morsom og i Haandarbejdstimerne læste Dickens højt
for os med en dramatisk Karakterisering a f Personerne, som jeg aldrig
har glemt.« Emma Skram søgte ikke at vinde Eleverne, men hun var
som skabt til at omgaas unge Piger i Overgangsaarene; hun forstod de
store LTdsving hos denne Alder og kunde spidde dette Amfibium med
en Ytring som: »unge Piger el—sker Napoleonskager og ha—der Galo
cher.« Det rebelske, uklart uregerlige, ubevidst oppositionslystne, det let
vakte og hyppigt skiftende Sind, egent for disse Gæringsaar, mødte hos
Emma Skram et ladylike, overlegent Væsen, hvis velvilligt ironiske To
ne, vekslende Stemmeføring, komiske Indfald og dramatisk levende Efter-
lignelsesevne uden Diskussion satte Tingene paa Plads, »ordnede« dem,
som man nu siger. Denne Evne er utvivlsomt af den største pædagogiske
Værdi, naar den ytrer sig som et naturligt Udslag af medfødte Gaver:
Lyssind og Kærlighed, man tør maaske sige: den store Humor, som i
sin Virken i det daglige Liv hist spreder en tung Sky, her løser det træge
op, kaster et friskt og muntert Ord til den morgengnavne, kort sagt ska
ber Arbejdsglæde. Et saadant saltholdigt Incitament ydede Emma
Skram; de unge forstod det, og de fleste elskede hende derfor. Forholds
vis tidligt trak Emma Skram sig tilbage, svag som hun var af Helbred;
hue levede i nogle Aar et stille Liv paa Landet. Men nævner en af de
unge Emma Skrams Navn, straks er det, som staar hendes Billede i en
Ramme a f Lys.
Det samme gælder — om end paa anden Maade — Eksamensklasser
nes Hovedleder
i
Fysik, Dr. phil. Fru
K i r s t i n e M e y e r .
Alle fremhæver
Frøken Zahles sikre Instinkt ved Valget af Lærerkræfter, i saa Hen
seende straaler med særlig Lysstyrke Valget af den unge stud. mag.
Kirstine Bjerrum, der 1885 knyttedes til Skolen. Naturfagene har altid
haft Frøken Zahles Interesse, hvad sikkert kan føres tilbage til hendes
Ophold i Professor Eschrichts Hjem. Men efter de foreliggende Vidnes
byrd foretog Frøken Zahle her et distinguendum. Naturens Liv i videste
Forstand havde altid øvet en stærk Dragning paa hende, og de hertil
knyttede Fag ofrede hun indgaaende Overvejelser; dette gjaldt ikke