131 / 289
BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE
stillingsevne og var sprudlende livlig; hans Timer var en Oplevelse.
Om Rosenbergs Undervisning var rigtig maalbevidst og systematisk, er
jeg 1 e ganske klar over, men han forstod til Fuldkommenhed at gøre
sine Elever interesserede i det foreliggende Emne.« Som Søn af Skandi
naven, Forfatteren til »Nordboernes Aandsliv«, G. M. Rosenberg, stod han
med stærke Rødder i det nationale Liv, en Beundrer af Grundtvig og en
indtrængende Læser af Kierkegaard; han maatte i flere Henseender ret
være en Lærer efter Frøken Zahles Hjerte, men det er nok troligt, at en
maalbevidst og regelret Eksamenslæsning ikke har været hans Styrke. Og
saa Stilene! Travlt havde P. A. Rosenberg, og Sagnet beretter, at Bly
anten hyppigt fungerede i Sporvognene; naar saa de danske Stile, hvad
ogsaa hændte dengang, ikke just havde deres Storhed i Begrænsningen,
kunde det hænde, at han kom i sidste Øjeblik til Timen, slog sig for
Panden og udbrød: »Paa 20 Sider var en af Stilene, og saa har jeg vist
den Selvovervindelse at give den ug!« — Men hvor evnede han ikke at
levendegøre Timerne ved sin Fremstillings Glød, sin idealistiske Be
gejstring og sit dramatiske Oplæsertalent!
Som en mere skolet Lærerbegavelse maa Forfatterinden Frøken
I
n g e
b o r g
S
im e s e n
nævnes. Frøken Simesen var en livfuld og frisk Lærer
inde, der forstod at sætte Fart i Arbejdet. Elever har fortalt mig, at Un
dervisningen gerne begyndte, inden Frøken Simesen var kommet ind i
Klassen, 1 al Fald mden Katederet var taget 1 Besiddelse. Frøken Sime
sen vidste præcis, hvad der skulde naas, forstod at beregne sin Tid, saa
at Eleverne under hendes Førerskab vidste sig trygge over for, hvad
Eksamen kunde afkræve dem. Men Frøken Simesen var ikke blot den
rutinerede Lærer; hun besad en Kærlighed til og Forstaaelse for Moders-
maalets Poesi, som hun i rigt Maal meddelte sine Elever, saa de unge
følte, det var en Hjertesag for hende at vække deres poetiske Sans, hvad
hun yderligere tilstræbte ved sin livfulde Oplæsning. Frøken Simesen
besad næsten som en Lidenskab Lysten til at lære fra sig, klarlægge og
udrede, og denne Evne spillede en stor Rolle ved hendes præcise og klart
disponerede Gennemgang a f de danske Stile. Overanstrengelse nødte
Frøken Simesen til forholdsvis tidligt at opgive Lærergerningen, men
hun har ikke glemt den gamle Skole. Hvad Frøken Zahle og Skolen efter
hendes Mening har betydet, har hun afgivet et smukt Vidnesbyrd om
i Bogen »Natalie Zahle«, som giver et fint opfattet Billede og har bevaret
mange karakteristiske Træk.
9