128
OTTO ZAHLE
H
a n s e n
paa Eksamensafdelingen, men de unge nød dog en Tid Frugten
af den indtrængende Kyndighed og den nænsomme Udredning af Vær
kernes Ideer og deres Forhold til Digterne samt den Taalmod til at ud
finde Digtningens Genesis i hjemlig eller fremmed Kultur, som hendes
Bidrag til den danske Litteraturs Historie bærer Vidne om. Hos hende
lærte Eleverne Kunsten at læse med Forstaaelse og blive fortrolige med
poetiske Værdier — intet Skønsnakkeri, men en aandig Indleven i D igt
ningens Verden. Frøken Falbe-Hansen havde været Frøken Zahles Elev,
og om Betydningen heraf skrev hun efter Frøken Zahles Død: »Jeg føler
Trang til at aflægge det Vidnesbyrd, at har jeg udrettet noget ved min
Undervisning, da skyldes det hende.« Det kan maaske siges saaledes, at
hun fra Frøken Zahle havde den sjælelige Opladthed for Lyrikken,
Hjertelaget for Poesien.
Paa det specielt litteraturhistoriske Felt har Dr. phil. senere Undervis
ningsinspektør Professor F.
R
ø n n i n g s
Undervisning været a f grundlæg
gende Betydning. For en 30 Aar siden var det netop den historiske Side
af Faget, der spillede størst Rolle. Rønning, der selv har udarbejdet en
ved Studenterlæsningen meget brugt Litteraturhistorie, var i særlig Grad
anlagt for en oversigtsmæssig og efter Lejlighed grundig Udvikling af
det tids- og personalhistoriske, hvorved Eleverne opdroges til at forstaa
Litteraturen som »et Udtryk for Folkets Selvbevidsthed« (Georg Bran
des), der af naturlige, tidsmæssige Aarsager satte snart denne, snart hin
Frugt. Skolens Programmer vidner desuden om, at Rønning, udover
hvad Anordningerne dengang krævede, lod Eleverne opgive til Afgangs
eksamen en Række typiske Forfatterprøver, der utvivlsomt alle har været
indgaaende belyst og fortolket sprogligt og litterært. Haand i Haand
hermed gik Rønnings Undervisning i Oldnordisk og Dannelsesfaget
Dansk Stil. Som Grundtvigianer og med et alvorligt positivt Livssyn i
det hele har Rønning netop i dette Fag virket opdragende og ydet de
unge en betydningsfuld Hjælp til at klare deres Begreber, ja givet dem
et Grundlag for deres Almendannelse, som de senere efter deres indivi
duelle Natur har kunnet bygge videre paa.
Netop til de unges Almendannelse og til Vækkelsen af en alsidig litte
rær Interesse bidrog Censor magister P. A.
R
o s e n b e r g s
fængende U n
dervisning, som en Elev bevarer Mindet om i disse O rd : »Han er den
mest fængslende og underholdende Lærer, jeg nogen Sinde har haft; han
havde et uudtømmeligt Kundskabsvæld at øse af, en glimrende Frem