127 / 289
b id r a g
t i l
e k s a m e n s a f d e l in g e n s
h i s t o r i e
mindst Sundhedslæren, i mindre Grad har sikkert Fysikken interesseret
hende. Dog har hun begribeligvis forstaaet dette Fags praktiske Betyd
ning og utvivlsomt haft Blik for dets videnskabeligt opdragende Karakter
og her øvede Fru Meyer sin betydningsfulde pædagogiske Indsats. Med
sin enestaaende videnskabelige Indsigt — foruden Doktorgraden erhver
vede Fru Meyer ogsaa Videnskabernes Selskabs Guldmedaille — for
bandt Fru Meyer ejendommelige Lærergaver. En fremtrædende Elev fra
hine Aar skriver saaledes: »Min Interesse for Fysik vaktes allerede i
gende Klasse, hvor Frøken Oppermann søgte at lære os Begyndelses
grundene, og den mindskedes ikke under Fru Meyers kyndige, kloge og
vækkende Undervisning, der støttedes af det Indtryk, hendes egenartede
lidt kølige Personlighed og sikre, rolige Optræden gjorde paa mig.« At
Fru Meyer i sin Fremtræden var den fuldendt korrekte Dame og den
helt igennem harmoniske Personlighed undlod ikke, hvad enhver Pæ
dagog véd, at gøre sit til at aftvinge Eleverne Beundring; stilfærdigt,
med Lempe, tør det vist siges, opøvede hun de unge Piger i eksakt viden
skabelig Forskning. Det var en udsøgt Nydelse at se Fru Meyer foretage
Forsøg og derefter paa sin velvilligt følgende, næsten moderligt støttende
Maade lade Eleverne udføre Demonstrationer og gradvis lede dem til
Resultatet. Aldrig utaalmodig, selv om Forsøgene glippede — ogsaa her
af læres der —, lige interesseret i alle Eksperimenter lod hun de unge
selv gøre deres Erfaringer, hvad der giver dette Fag dets specielle Værdi,
selv drage de fornødne Slutninger og viste herved en udpræget Evne til
at tvinge Eleverne til selv at tænke. Faget indbyder ikke til Udenoms
snak, og Fru Meyer skyede uklar Fremstilling; det kunde saaledes let
hænde, at hun, efter at en Elev var kommet med en længere Udvikling,
tog Præstationen frem til Undersøgelse, trævlede Indholdet op og pil
lede hele Fremstillingen i Stykker; saa maatte Arbejdet gøres om igen
ha Bunden, men sligt opøver Tænkeevnen. »Fru Meyer er storartet,« lød
det ofte fra Eleverne, og dette Indtryk bekræftedes ved at se Fru Meyer
gaa frem og tilbage paa Skolegangen Arm i Arm med en Elev, stilfær
digt forklarende, tilrettevisende eller opmuntrende, altid tillidindgy
dende. Som en sand Hjælper til Selvstudium drev Fru Meyer fra sin
sikre videnskabelige Skanse de unge frem til Arbejdet, — en Fører, ja
vist, men a f den moderne Slags, der selv holder alle Traadene i sin
Haand, men i Slaget tror de menige, de er ene og maa stole paa sig selv.
En virkelig lykkelig Aand synes dengang at have besjælet Livet i Sko