111 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
91
til afdøde Generalauditør Nørregaards Forelæsninger over den dan
ske og norske private Ret“, hvoraf første Bind udkom 1804, andet
1806 og tredje 1812 henholdsvis paa 337, 347 og 451 Sider. Der
næst „Systematisk Udvikling af Begrebet om Tyveri og denne For
brydelses juridiske Følger samt andre dermed forbundne Rets-
materier tilligemed Vink til vor Tyvslovgivnings rigtige Bedøm
melse“, der udkom 1809. Endelig „Ny dansk Formularbog“ (1811).
Hertil kom benved 70 større og mindre Tidsskriftartikler, udgørende
over 2000 Sider i lille Format.
Lauritz Nørregaard, født 1745, var fra 1782 til sin Død i 1804
Professor i Lovkyndighed, desuden Generalauditør ved Søetaten og
ekstraordinær Assessor i Højesteret. Han var en anerkendt dygtig
Docent og Forfatter til fuldstændige Universitetslærebøger, der i
god Form byggede videre paa ældre Lærebøger. Hans Privatret
betegnes af Ørsted et Sted som den mest ansete Lærebog over
den danske Lovkyndighed, vi besidder. Hvorledes han som Dreng
havde studeret Nørregaards Naturret og som Student samlet Noter
til Privatretten paa gennemskudte hvide Blade i sit Eksemplar af
Bogen, er foran omtalt. Det var ifølge hans Fortale netop disse
Notater, der udgjorde Stammen til Supplementet. Tanken havde
været, skriver Ørsted, at de skulde „tjene som Materialier til et nyt
System, hvortil jeg fandt vor Lovkyndighed saa højlig trængende,
og hvis Udarbejdelse det var min faste Agt at paatage mig, saa-
fremt ikke en dueligere Haand forekom mig“. Han udvikler nu,
at vel „de for den størtse Del interessante Forretninger,“ som er
forbundne med Assessorembedet, langtfra er ufrugtbare for Teorien,
idet Embedet tvertimod giver „Teoretikeren rig Anledning til at
skue dybere ind i mange Retsforholds Væsen, end han vilde have
været i Stand til uden dette Hjælpemiddel,“ men da han tillige
maatte ofre meget af sin Tid paa Manuduktion, raadede han kun
over „yderst faa Fritimer“. Derfor kunde hans Fremstilling ikke
hæve sig over Noteformen. „Et nyt Systems Udarbejdelse har jeg
vel ikke turdet paatage mig, thi den totale Reform, som jeg finder
fornøden i de hidtil udkastede Systemers Organisation, fordrer en
dybere og mere vedholdende Overtænkning, end jeg i min nær
værende Situation kan anvende.“ Længe havde han bestemt sig
til „at resignere paa al omfattende litterær Virksomhed, men dog
opvaagnede omsider min gamle Drift igen“.