114 / 345
94
T I D E N T I L 1 8 1 3
eviget sig selv i sine Værker, men endnu bærer ingen af hans Vær
ker Evighedens rette Stempel“. Efter Gennemgangen af Juridisk
Arkiv Nr. 3— 22 udtales en Beklagelse af, at saa mange fortrinlige
Mænds Bestræbelser rettes paa Bearbejdelsen af Lovkyndighedens
mange Dele i Stedet for at bruges til at frembringe et bedre System
af Love.
Denne sidste Betragtning var Ørsted selv inde paa i sin For
erindring til Tyveriafhandlingen, hvorom det iøvrigt oplyses, at
Trykningen allerede var paabegyndt i Foraaret 1807 men at „det
fjendtlige Tog“ og andre Forhindringer deriblandt Sygdom sinkede
den ikke afsluttede Udarbejdelse. Han slaar nemlig til Lyd for
en Kodifikation af Straffelovgivningen, idet han udvikler, at det
vel i Skriftet har været ham en kær Pligt at fremhæve de lyse
Sider af Forordningen 20. Februar 1789 [om Straf for Tyveri]
„dette skønne Fænomen af Humanitet og Visdom i vor Straffelov
givning“ og at gendrive dem, der mener, at Samfundets Sikkerhed
har tabt ved dette første afgørende Skridt til vor gamle Straffelovs
Reform, men at han dog ikke har kunnet holde sig tilbage fra med
Frimodighed at paavise de endnu tilbageblivende Ufuldkommen
heder i den ældre Lovgivning. Dem kunde der vel nu „være Tid
at raade Bod paa, især hvis Landsfaderen snart maatte finde Tiden
moden til at skænke os en ny fuldstændig Straffekodex“. Dette
Arbejde peger da fremad mod Lovgivningsfaget, og det er beteg
nende for Ørsteds særlige Interesse for det strafferetlige, at han af
brød Supplementets planmæssige Fortsættelse for at indskyde dette
418 Sider store Værk mellem Hovedværkets 2. og 3. Bind.
Ogsaa Formularbogen (1811) kom ind imellem. Den var 3. Ud
gave af et paa Soldins Forlag udkommet tidligere vistnok anonymt
Værk. Det var nu „næsten aldeles omarbejdet og forsynet med
udførlige Anvisninger“. Forordet viser, at Ørsted var kommen
lidt hovedkulds ind i dette Arbejde, der blev større end ventet.
Bogen oplevede flere Oplag.
Dernæst vil vi lade Tidsskriftartiklerne passere Revue med sær
ligt Hensyn til, hvad der foreligger om Motiv og Anledning til de
enkelte Bidrag; de mange kortfattede Noter til Domme kan natur
ligvis ikke nævnes.
I 1801 oplæste Ørsted i Selskabet For Sandhed et Manuskript om
Regeringens Ret til at ophæve eller forandre Stiftelser, som pri-