AndersSandøeØrsted

9 2

T I D E N T I L 1 8 1 3

Saa fulgte da Ørsted det Nørregaard’ske System, der (efter en

Indledning om gældende danske og norske private Love, Lovkyn-

dighed og ældre Love) som første Part omhandlede Personernes

Ret. Herunder faldt i første Bind diverse Inddelinger: efter Perso

nernes indvortes Stand, efter Formuen, efter Agtelsen, efter Fri

heden, efter Husstanden i Særdeleshed Ægtestanden, og i andet

Bind handledes der i Kapitlerne 6— 11 om Fædrenestanden og

Værgemaal, om Herre- og Tjenerstanden, om fremmede, om de

egentlige saakaldte Borgere, om Øvrighed og om Adel. Det var i

og for sig et mærkeligt Foretagende, at en Assessor, der manudu

cerede Studenter og paatog sig Kandidaters videregaaende Uddan

nelse, ogsaa udsendte en omfangsrig Fuldstændiggørelse af Univer

sitetets vigtigste Lærebog. Det maatte være kendeligt, at han var

ved at erobre sig Plads som en betydende Faktor i Retsundervis-

ningen ved Siden af Fakultetet. Hans ringe Tid forklarer den lidet

bearbejdede Form. Motivet til at fremskynde Udsendelsen har vel

foruden Frygten for, at han med sin Svagelighed ikke skulde naa

at faa sit Tankearbejde bevaret, ogsaa været det økonomiske at

skaffe Indtægt til Huse. I Fortalen til tredje Del skriver han lige

frem, at han ifølge sin økonomiske Stilling maatte lade sig den

Tid, han anvendte paa Forfatterarbejder, erstatte. Da Forlæggeren

Soldin ikke kunde forhøje „Nominalbeløbet af det aldrig anselige

Honorarium,“ han hidtil havde erholdt, saaledes at den reelle Værdi

kunde naa blot Halvdelen af den oprindelige, blev dette Grunden

til, at Fortsættelsen standsede inden Fuldførelsen. Til Undskyld

ning for det lange Ophold skriver han iøvrigt med et Anstrøg af

Munterhed at maatte „oprigtig tilstaa, at den første Aarsag har

ligget i den Omstændighed, at det Kapitel, som jeg skulde begynde

med hører til de tørreste og uinteressanteste Partier i Lovkyndig-

heden, hvorfor jeg, skønt jeg kort efter at have tilendebragt det an

det Bind, lagde Haand derpaa og lod de første Ark trykke, dog

snart blev fristet til at lægge det til Side for at anvende den liden

Tid, mine øvrige Forretninger levnede mig, paa andre interessantere

om mindre møjsommelige litterære Arbejder“. Det saa ufordelag

tigt omtalte Kapitel handlede om Købstedborgere, altsaa navnlig

om Lavs- og Næringsret, og ved det følgende Kapitel om Bønder

henvises der kort og godt til, at den nyere Lovgivning herom findes

hos forskellige Forfattere, hvorpaa der gaas over til anden Part,