107 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
8 7
tion noget. Det var et Konkurrenceforetagende til det juridisk
praktiske Selskab (i dette blev han i 1812 Præses i „Overretten“ ),
idet han dog for det første ikke kunde love nogen Øvelse i mundt
lig Procedure og Votering som i Selskabets „Overret“ (svarende
til Højesteret). I sin Mindetale over Retshistorikeren Professor
Kolderup-Rosenvinge (Vidensk. Selskabs Fhdl. 1850. S. 97) siger
Ørsted om sin Manuduktion, at den „gik ingenlunde ud paa at føre
de unge Mennesker ad den genneste Vej til Eksamen, men jeg
arbejdede efter Evne paa at sætte dem saaledes ind i de Viden
skaber, der hørte til Retsstudiet, at de i Sandhed tilegnede sig sam
me . . . Da dette var temmelig bekendt, og man derhos vidste, at
jeg i meget havde andre Tanker end Universitetets Lærere og
Eksaminatorer, saa var det naturligt, at jeg fornemmelig blev søgt
af og for dem, hvis Maal gik noget videre end til at komme vel
fra juridisk Eksamen.“ Da K.-R. i 1810 meldte sig, tog Ørsted
imod ham, uagtet han da var ved at indskrænke sin Manuduktion.
Til den frie Forfattervirksomhed kom Arbejdet med Udgivelse af
Domme og det af andre Forfattere leverede Stof til Tidsskrifterne.
Ved Reskr. af 13. Januar 1809 oprettedes der endvidere efter For
slag af Sjællands Biskop et Seminarium for teologiske Kandidater
i Stiftet til deres fortsatte gejstlige Uddannelse, og ved dette Pasto
ralseminarium, der fik sit Auditorium i Bispegaarden, ansattes As
sessor Ørsted som Lærer i Kirkeretten „i hele dens Omfang“ ; hvert
Kursus heri skulde tilendebringes paa et halvt Aar. Seminariet
bestyredes af dets Lærere under Ledelse af Stiftsprovst Plum. Der
med havde Ørsted faaet en Anerkendelse af sine særlige videnskabe
lige Forudsætninger. En anden smuk Anerkendelse blev ham til Del,
da han den 21. December 1810 som en „ved Skrifter bekendt Lærd“
blev indvalgt i det kgl. danske Videnskabernes Selskab (Beretning
1811. S. 8 ).
Om hans skrantende Helbred er tidligere talt. I Slutningen af
denne Periode indtraadte et langvarigt Sygdomsforfald. Han var
fraværende i Højesteret den 13. til 23. Oktober 1812 og derpaa
atter fra 2. November til 1. Februar n. A. Her skal til Slut med
deles et af de ikke mange Breve, der haves fra hans Haand til
Broderen, og som omhandler denne Modgang. H. C. Ørsted var i
Udlandet og havde opfordret ham til at tage Forstrækning af de Pen
ge, han indelaa med for ham. Brevet 42) er dateret 29. Decbr. 1812.