Previous Page  106 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 106 / 345 Next Page
Page Background

86

T I D E N T I L 1 8 1 3

passede Albertine Ørsted Huset for sin Broder. Han følte sig nær

knyttet til denne sin muntre Søster, der var forlovet med Nord­

manden Georg Buil, tidligere Oehlenschlægers Husfælle hos Md.

Moller. Nogle Aar efter (1808) blev de gift i Norge. Først efter

nogle Aars Forløb kom det til, at Ørsteds gjorde en lille Rejse i

Nordsjælland, men i 1807 under Bombardementet blev Hjemmets

Fred alvorlig forstyrret. Den 12. Sept. 1807 skriver Fru Ørsted til

Baggesen41): „Den første Nat, da København blev bombarderet,

tilbragte vi paa Vestergade i vore Værelser i den største Livsfare;

der regnede Bomber, og rundt omkring slog de ned; der brændte

adskillige Steder i Nærheden af vor Bolig, men den gode Gud

bevarede os. Dagen efter forlod vi Huset og flyttede herud paa

Christianshavn. Den derpaa følgende Nat var Angrebet endnu stær­

kere og varede til anden Dags Middag. Der slog da ogsaa Bomber

ned i vort Logis paa Vestergade, og i det Værelse, hvor vi havde

opholdt os, og som vi havde søgt at sikre ved paa Loftet at lade

lægge en Alen højt Hestegødning, blev Loftet knust og Vinduerne

slagne ud; var vi bievne, var vi bleven lemlæstede eller dræbte.

Tredje Nat var Bombardementet uendelig meget stærkere, og da

brændte Frue Kirke, Tømmerpladsen og en stor Del af Byen. Nu

blev der sagt, at man ikke længere var sikker paa Christianshavn,

og vi flygtede da, som vi stod, ud paa Amager; thi nu vilde Fjenden

sigte efter Christianshavns Kirker og Laboratoriet. Paa Amager

tilbragte vi en gyselig Nat og ventede paa den kommende Morgen

med angstfuld Forventning — den kom og med den den fortviv­

lede Fred. O du gode Gud! Hvad det er og bliver for en evig Jam­

mer.“

Dagene var for Assessor Ørsted først og fremmest Arbejdsdage,

i Retten og i Studerekamret Heri indgik juridisk Manuduktion med

et betydeligt Timetal; i Fortalen til sit Supplements 1. Bd. (1804)

opgiver han det til i det mindste 5 daglige Timer. En Udvidelse fik

denne ved hans „Institut til tilstundende juridiske Embedsmænds

pragmatiske Dannelse“, hvortil han den 25. Oktober 1805 udsendte

Indbydelse i sit Tidsskrift. Dette var planlagt til videregaaende

Undervisning af juridiske Kandidater i etaarige Kursus ved Fore­

læsninger og skriftlige Øvelser. Han skriver, at han ikke tilforn

har fundet Omstændighederne saa føjelige for denne Plan som

nu, og han har maaske da kunnet indskrænke sin daglige Manuduk-