101 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
81
kortere Varighed, men han kom først afsted 26. Maj 1807. Den 3.
Marts 1807 skriver Sophie til Adam29) : „Du ved vel, at Baggesen
bor hos os. Kort før han skulde rejse, ønskede han det, da han
ingen Lejlighed havde, og nu bliver han her, til han rejser. Jeg
vilde gerne skrive dig, hvorledes vi har lært at kende hinanden,
men det er for vidtløftigt, og jeg overlader det til Baggesen mundt
ligt at fortælle dig det. Kun dette vil jeg sige dig, at vi holder af
ham, og han holder inderligt af dig. Du siger i dit Brev, at du
har svaret ham offentligt paa hans offentlige Breve; nu vel det
har du og det godt, men stod der intet skrevet paa det offentlige
Brev, som kunde fortjene et Par private Linier?“ Baggesen var
som A. S. Ørsted Tilhænger af den kritiske Filosofi; her havde
de Berøringspunkter og med sin stærke Indleven i tysk Aandsliv,
hvis Betydning for Datidens Dannelse paa det nærmeste var jævn-
byrdig med dennes danske Elementer, kunde han have meget at
meddele Ørsted. For Fru Ørsted var det om at gøre — hvad og-
saa ses af Brevets Slutning — at befæste Alliancen mellem Bro
deren og den betydelige Smagsdommer, som Baggesen var. Til
Oehlenschlæger skriver H. C. Ørsted den 20. September 1806 30):
„Baggesen er her. Han kommer meget i min Broders Hus . . . Din
Søster arbejder ej ganske uden Held paa at omvende ham til Goe-
the. Goethe var hendes store Ideal, men til ham havde Baggesen
hidtil forholdt sig kølig. For Baggesens digteriske Produktion var
hans Ophold i Ørsteds Hus en gunstig Tid. Der blev rimet og
digtet meget i den Dagligstue, han havde faaet overladt til sit Brug,
saaledes „at han og Asse raadede for den ene Ende af Huset“ .
Og Inspirationen til denne nye Periode i hans Digterliv udgik fra
den Kvinde, hvis Gæstfrihed var forenet med saa aandfuld Skøn
hed og forstaaende Beundring; men Sladderen var i Hælene paa
dem. Fru Ørsted var en sand og tillige stolt Karakter, ret ligegyldig
for Uvedkommendes Mening og Kritik, Egenskaber hun iøvrigt
ganske delte med sin Mand. Udendørs Selskabelighed yndede man
ikke men desto mere at samle Husets egen Kreds. Baggesens Digte
til „Lilia og endnu mere hans Dagbogsoptegnelser kunde give
Mistanke om et erotisk Forhold, men dette vilde være en plump
Misforstaaelse, og Baggesen leverer selv Dementiet i et Brev af
Februar 1807 til sin Ven Reinhold31): „Du ved, at min Fantasis
Fostre levede og døde i selve min Fantasi, og at jeg ikke har det
Ørsteds Biografi
^