Previous Page  100 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 100 / 345 Next Page
Page Background

80

T I D E N T I L 1 8 1 3

Retning, og at Hjemmet paa Vestergade gennem dets Venner og

Omgangsfæller blev et Voksested for Aandsliv i en videre Kreds.

Om Oehlenschlæger skriver Ørsted 27): „Endnu i en noget senere

Tid, efterat jeg (i 1802) var blevet gift med hans herlige Søster,

var det for en stor Del ved hans Forelæsning, at jeg blev fortro­

lig saavel med hans som med andre fortrinlige Digterværker, men

ogsaa hendes dybe Opfatning og levende Kærlighed saavel for

Poesiens Frembringelser som for alt, hvad der ellers drager ædlere

Aander til sig, havde en velgørende Virkning paa mig.“ Her er

Erkendelsen af, at Ørsted i stort Omfang var modtagende overfor

Kredsen, og tillige Beviset for at han ikke følte sig udenfor ved

Hustruens Venskabsforbindelser. I de første Aar var Digterbrode­

ren den centrale Skønaand. „Hos min Søster,“ skriver han 28) . . .

„havde jeg mit egentlige Standkvarter, og der læste jeg højt for

hende og Ørstederne næsten hver Aften. De Værker, som vi i

denne Tid nød med hverandre og om hvilke vi siden talede og

dømte, var Vosz’ Homer, Tiecks Don Quixote, Schlegels Shake­

speare og Calderón, Goethes, Schillers, Tiecks og Novalis’ Værker.“

I August 1805 rejste Oehlenschlæger udenlands og var borte i 4 ‘/2

Aar; Oplæsningen i Kredsen paa Vestergade af de af ham hjem-

sendte Værker var da de store Begivenheder. Efterat han i Maj

1810 var blevet gift, blev Samkvemmet naturlig mindre hyppigt,

men hun levede med i hans Digtning som før, og hendes kloge

Dom gjaldt meget for ham:

O g s o m e n M u s a v a r m t o g b lid t

b e g e js tr e d d u d in B r o d e r t i t —

skrev han efter hendes tidlige Død.

Jens Baggesen, F. C. Sibbern og H. C. Ørsted er de andre Navne,

der træder i Forgrunden.

Baggesens Forhold til Oehlenschlæger er et stort Kapitel i Litte­

raturhistorien, og et vigtigt Islæt heri er Sophie Ørsteds Forhold

til Baggesen. Efter flere Aars Fraværelse i Udlandet kom den da

42-aarige Digter i August 1806 tilbage til København. Som Ven

af den fraværende Adam indførtes han i Kredsen, og i September

ledsagede Fru Ørsted ham til Korsør for at se denne hans Fødeby

og hente hans halvvoksne Søn August; Baggesens Hustru Fanny

boede i Paris, og Besøget i København var egentlig beregnet paa