105 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
85
sig iøvrigt den Ære at forsikre, at han fremdeles er villig til at
leve under det gamle Tyranni og ønsker Despoten et langt Liv
og mange glade Dage.
Allerunderdanigst
H . C. Ø rsted
Blandt Husets Venner kan endnu nævnes Lægen Bernt Winckler,
Søn af Slotsgartneren, der havde været Sophies og Adams Lege
kammerat i Barndommen. Af hans Brevveksling med Adam læser
man med Sikkerhed ud, at han er dybt forelsket i dennes Søster. Et
Brev fra hende, der berører hans underlige Væsen, giver Indtryk af,
at det ikke er gaaet op for hende38). Naar Fru Ørsted i saa stort
Maal fik forelæst og blev hjulpet tilrette af andre — foruden D ig
terværker drejede det sig især om større historiske Værker, som
Sakso og Snorre — var hendes Mand ikke udenfor dette, Tvært
imod: „Ingen har dog læst mere for hende end Ørsted selv, der
altid fandt Tid dertil,“ skriver Sibbern (Optegn., se foran). Søndag
Formiddag sad de i deres Have paa Frederiksberg, og her læste
de Ting, der krævede Eftertanke, f. Eks. Fichtes Værker: „Han
forklarer mig da, hvad jeg ikke forstaar,“ skriver hun, „og jeg
kan aldrig sige, hvor lykkelig jeg er, naar jeg ret fatter og forstaar
det; det forekommer mig, som jeg havde en Aabenbaring“ 30).
Til Sibberns foran gengivne Karakteristik af Ørsted kan føjes den
af Filosofen Henrik Steffen« givne. Begge Ørsteder havde været
blandt lians Tilhørere paa Ehlers’ Kollegium, og han kom indtil
til Bortrejse i 1804 stadig hos Ørsteds med sin Hustru, der var
Fruens Veninde. „Han har en paafaldende Personlighed,“ siger
han, „han er stille, synes blød, eftergivende, taler lidet, sagte og
mildt og viser sig højst beskeden. Han træder ingenlunde bestemt
frem, og enhver tror at kunne beherske denne eftergivende Mand.
Men med Forbavselse mærker man, hvorledes der hviler en klar
Fasthed bag denne tilsyneladende Ubestemthed. Naar Samtalen bli
ver heftig, tier Ørsted, men naar den efter en lang Strid endes, lader
han nogen Tid gaa hen og ytrer sig da stille, næsten frygtsomt men
saa overbevisende og træffende, at man maa tilstaa, at han har af
gjort Striden“ 40).
Om Sommeropholdet paa Frederiksberg er allerede talt. Naar
Sophie i længere Tid ad Gangen boede paa Frederiksberg Slot,