Previous Page  105 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 105 / 345 Next Page
Page Background

T I D E N T I L 1 8 1 3

85

sig iøvrigt den Ære at forsikre, at han fremdeles er villig til at

leve under det gamle Tyranni og ønsker Despoten et langt Liv

og mange glade Dage.

Allerunderdanigst

H . C. Ø rsted

Blandt Husets Venner kan endnu nævnes Lægen Bernt Winckler,

Søn af Slotsgartneren, der havde været Sophies og Adams Lege­

kammerat i Barndommen. Af hans Brevveksling med Adam læser

man med Sikkerhed ud, at han er dybt forelsket i dennes Søster. Et

Brev fra hende, der berører hans underlige Væsen, giver Indtryk af,

at det ikke er gaaet op for hende38). Naar Fru Ørsted i saa stort

Maal fik forelæst og blev hjulpet tilrette af andre — foruden D ig­

terværker drejede det sig især om større historiske Værker, som

Sakso og Snorre — var hendes Mand ikke udenfor dette, Tvært­

imod: „Ingen har dog læst mere for hende end Ørsted selv, der

altid fandt Tid dertil,“ skriver Sibbern (Optegn., se foran). Søndag

Formiddag sad de i deres Have paa Frederiksberg, og her læste

de Ting, der krævede Eftertanke, f. Eks. Fichtes Værker: „Han

forklarer mig da, hvad jeg ikke forstaar,“ skriver hun, „og jeg

kan aldrig sige, hvor lykkelig jeg er, naar jeg ret fatter og forstaar

det; det forekommer mig, som jeg havde en Aabenbaring“ 30).

Til Sibberns foran gengivne Karakteristik af Ørsted kan føjes den

af Filosofen Henrik Steffen« givne. Begge Ørsteder havde været

blandt lians Tilhørere paa Ehlers’ Kollegium, og han kom indtil

til Bortrejse i 1804 stadig hos Ørsteds med sin Hustru, der var

Fruens Veninde. „Han har en paafaldende Personlighed,“ siger

han, „han er stille, synes blød, eftergivende, taler lidet, sagte og

mildt og viser sig højst beskeden. Han træder ingenlunde bestemt

frem, og enhver tror at kunne beherske denne eftergivende Mand.

Men med Forbavselse mærker man, hvorledes der hviler en klar

Fasthed bag denne tilsyneladende Ubestemthed. Naar Samtalen bli­

ver heftig, tier Ørsted, men naar den efter en lang Strid endes, lader

han nogen Tid gaa hen og ytrer sig da stille, næsten frygtsomt men

saa overbevisende og træffende, at man maa tilstaa, at han har af­

gjort Striden“ 40).

Om Sommeropholdet paa Frederiksberg er allerede talt. Naar

Sophie i længere Tid ad Gangen boede paa Frederiksberg Slot,