147 / 345
T I D E N T I L 1 8 3 5
1 2 7
studiets Væsen, naar man synes at antage, at dette skulde have
en saa stræng positiv Karakter, at det ikke skulde tilstede den li
berale og omfattende Aandsretning, som kan behøves for at be
handle de mere aandelige Forhold. Retsvidenskaben uddannes og
udvikles stedse ved Hjælp af en tro Opfatning af de Livsforhold,
hvorpaa Retsbegreberne bliver at anvende, og den ægte retskyndige
kan derfor vel behøve et indtrængende og fast Blik i disse For
hold.“ Clausen havde om den juridiske Dannelse udtalt, at den
førte til Tilbøjelighed til at lade det formelle gælde som Hoved
sag, til en skeptisk om ikke benægtende Retning med Hensyn til
det ideelles Gyldighed og en lønlig Mistro til det aandeliges Magt
samt en Stræben efter at tilvejebringe Garanti ved det positive
Bud. Overfor dette henviste Ørsted til sin hele retsvidenskabelige
Virksomhed, hvorigennem der gaar en fortsat Bekæmpen af en
saadan Forestillingsmaade: der var næppe nogen, hvem den døde
juridiske Formalisme, hvori Forf. fandt Juristernes Virtuositet, var
inderligere imod, end han. Han mente, at Juristen med den for
nødne aandelige Sans lettere vilde forbinde en gavnlig Uafhængig
hed af Partistandpunkter, og nægtede sig ikke den Ironi at hen
vise til, at en Udsondring af Skolevæsenet lettelig kunde have ført
til, at Lancastermetodens ivrige Forkæmper, den senere Biskop
Mønster i Aarhus, var blevet Almueskolens Leder — noget der i
højeste Grad vilde have været Clausen imod. Selve Sagen blev
dengang stillet i Bero.
Med sin stærke Oplysningsinteresse og ikke ringere kirkelige
Interesse bl. a. som Lærer ved Pastoralseminariet opfyldte Ørsted
sikkert for sit Vedkommende alle Krav til en overordnet Leder
af Kirke- og Skolevæsenet, og han skriver da ogsaa i Liv III S. 177,
at disse Forretninger i Kancelliet stedse havde tiltrukket ham, uag
tet de i enkelte Perioder havde gjort ham større Kummer end no
gen anden Del af hans Virkekreds. Den første af disse Perioder
fremkom ved den overdrevne Iver for den indbyrdes Undervis-
ning. Den anden fremkom ved Resolutionen af 12. August 1828,
»der i de skarpeste Udtryk foreskrev en aldeles bogstavelig Over
holdelse af de for ministerielle [præstelige] Forretninger fore
skrevne Formularer, hvilken Indskærpelse blandt andre Ulemper
fremkaldte det mest forhadte Spejderi fra et vist Partis Side“.
Skønt Ørsted var Medlem af en Kommission til Kirkelovenes For