143 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
123
(Fader til Digteren Henrik W.) i Anledning af dennes af Sel
skabet Norges Vel prisbelønnede Skrift „Mnemosyne“ ang. et
Universitet i Norge (trykt i Selskabets historisk-filosofiske Sam
linger 1811). Han var meget misfornøjet med det „umodne og
usammenhængende“ Skrift, der var opfyldt af en „snæver, syge
lig Nationalisme“ i Modsætning til „den blide Broderaand og den
udvidede Fædrenelandskærlighed, hvorved Tyge Rothes og Falsens
Blade gjorde et saa smukt Indtryk“. I 1793— 95 havde der under
Indflydelse af den revolutionære Periode været en Agitation for
det norske Universitet, hvis Oprettelse nu var besluttet i 1811.
Med sædvanlig Samvittighedsfuldhed gennemgaas Bogen i en c. 90
Sider lang Anmeldelse, ved hvis Slutning Recensenten (der er ano
nym) erklærer, at „Arbejdet har været ham et af de ubehagelig
ste, han i lang Tid har overtaget sig. Længe ked af al Polemik har
han i adskillige Aar paa ganske enkelte Undtagelser nær afholdt
sig fra Bedømmelse af andres Arbejder“. W.s Bog havde imidlertid
gjort et saa voldsomt Indtryk paa ham, at han ansaa det for Bor
gerpligt at tage til Genmæle navnlig paa Grund af „de grundfalske
Forestillinger om det danske Folks Sindelag mod det norske og
begge Nationers gensidige Forhold“. Han slutter med formildende
Ord og Ytring af Glæde over Universitetets Komme. I sin Replik
til W. fastholder han Kritiken.
Et Tilbageblik paa Ørsteds Produktion i dette Tidsrum viser,
at han allerede havde ydet noget betydeligt til Udvikling af de
almindelige Retsideer og Oplysning i Lovkyndighedens forskellige
Grene. Han havde ikke begrænset sig til nogle enkelte Æmner
men — med det Kierkegaard’ske Udtryk — omsejlet Tilværelsen,
juridisk set. I senere Perioder vil vi se ham forny sin Omsejling
tildels saaledes, at Skrifter fra nærværende Periode kom til at
danne Underbygning for nye fuldstændigere Værker.