![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0139.jpg)
T I D E N T I L 1 8 1 3
1 1 9
behjælpelig i at opnaa Forbrydelsens Øjemed eller afværge de
juridiske Følger, som den ellers vilde paadrage ham. Snart bør der
i disse Tilfælde være fuldt Ansvar snart kun et mildere. Den, der
bestemmer en anden til at begaa en Forbrydelse, burde efter Sa
gens Natur straffes lige haardt, enten denne blev iværksat eller
ikke, men Loven bestemmer anderledes. Ligeledes kræver Loven,
at Gerningsmandens særlige, strafferetlig skærpende personlige For
hold ikke faar Betydning for den medvirkende, men fastsættes Straf
fen arbitrært, kan der tages Hensyn til at det personlige Forhold
f. Eks. ved Vold mod Forældre ogsaa gør den medvirkendes For
brydelse til en grovere. Angivelse af begaaede Misgeminger er or
dentligvis ikke Borgerpligt.
Herefter følger Redegørelse for en Række Sondringer indenfor
Forbrydelserne og en Oversigt over den positive Lovgivnings
Straffesystem. Spørgsmaalet om Livsstraffes Retmæssighed besva
res i Forbigaaende bekræftende.
Under Overskriften „Over de Grundsætninger, Dommeren har
at følge ved Straffelovenes Anvendelse“, meddeles der en Række
almindelige Betragtninger i kortfattede Paragraffer, hvoraf nogle
skal omtales. En Straffelov bør ikke have tilbagevirkende Kraft,
men at Loven formildes, kan ikke paaberaabes af den, der over-
traadte den ældre Lov og tilsidesatte dennes stærkere Trusel. For
tolkningsreglerne er de sædvanlige, saaledes at den bogstavelige
Fortolkning maa tages til Udgangspunkt. At den mildeste Regel
i Tvivlstilfælde skal anvendes, er kun en Anvendelse af den til
strækkelige Grunds Princip. Den bestemte Lovregel taaler ikke Fra
vigelse i konkrete usædvanlig grove eller milde Tilfælde, men
noget andet er, at der med Handlingen kan være forbundet Om
stændigheder, der maa opfattes som en ulovbestemt Forbrydelse,
der kræver Tillægsstraf. Vore Love indeholder ikke Hjemmel for
at straffe med lavere Straf, hvor der kun er tilvejebragt Formod
ning mod Sigtede. Hvor Dommeren har Frihed i Strafudmaalingen,
kan han ikke gaa frem efter almindelige Fornuftgrundsætninger
■men maa følge Lovgivningens Analogi; den nærmere Udvikling
her gives meget udførligt. Dernæst omhandles Strafarternes ind
byrdes Strænghed og endelig det Tilfælde, at der under samme
Sag skal afgøres flere Lovovertrædelser af samme Person. Slut
ningskapitlet handler om Strafskylds Ophævelse, hvorunder der gø