137 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
1 1 7
43). Og fremdeles: „Straffelovenes Hovedhensigt er ikke at hindre
den individuelle Forbryder i at begaa nye Forbrydelser men ved
Truslen af en Lidelse, der skal forbindes som uadskillelig Følge
med Forbrydelsen, at opvække Frygt hos enhver, der ellers kunde
være tilbøjelig til Forbrydelsen og saaledes standse den onde Viljes
Udbrud.“ Begge disse Sikkerhedssynspunkter bør forenes i enhver
Straffebestemmelse (Jur. M. Td. 1802. II 175).
De herhenhørende Hovedarbejder er „Prøve af en Lærebog i
Kriminalretten“, der i Aarene 1808— 12 kom i Juridisk Arkiv Nr.
15, 21, 22, 29 og 30, for de sidste Afsnits Vedkommende med Til
føjelsen „indeholdende sammes almindelige Del“, ialt 326 Sider,
og Tyveriafhandlingen af 1809.
Begge disse Skrifter er anlagt som systematiske Behandlinger af
større Afsnit af Lovgivningen. Lærebogen handler i 6 Kapitler om
Kriminalrettens Omfang og Stilling i Retssystemet, om Begreberne
Forbrydelse og Straf i Almindelighed samt de øverste Grundsæt
ninger for Strafferetten, om de forskellige Maader, hvorpaa en
Straffelov kan overtrædes nemlig dels med Hensyn til Overtræde
rens Sindelag dels med Hensyn til selve Handlingens Form, om
Misgerningers og Straffes Inddeling, om de Grundsætninger, Dom
meren har at følge ved Straffelovens Anvendelse, og om Strafskylds
Ophævelse. Anledningen til Udarbejdelsen var en Gennemgang af
Kriminalretten i Ørsteds Institut i Vinteren 1808 ,,efter saadanne
Theses, som her leveres Begyndelsen til. Lærebogen selv kan ellers
formedelst de adskillige andre litterære Arbejder, jeg før har at
levere, sandsynligvis ikke ventes i mange Aar“.
Af Lærebogens Indhold kan nævnes Udredningen af Strafferet
tens øverste Grundsætninger. Der sondres mellem absolute Teorier
eller Gengældelsessystemet og relative eller Sikkerhedsteorier. Gen
gældelsen kan opfattes som materiel eller formel, og Ørsted be
mærker, at Professor Bornemann i Astræa havde leveret en ejendom
melig med megen Anvendelse af Skarpsind og Flid udført formel
Gengældelsesteori. Selv om Teorien i denne Form er mindre an
gribelig, overser den dog, at det ikke kan være Statens Opgave at
tilvejebringe Ligevægt mellem Brøde og Lidelse men kun at sikre
mod Brøden. Af Sikkerhedsteorierne lægger nogle Vægt paa Præ
ventionen overfor den enkelte, andre paa den almindelige Virkning
af Straffetruslen.