T I D E N T I L 1 8 1 3
113
Lysning til Vielse. I denne Forudsætning undersøger han stadig
Trolovelses Retsforhold, men Praksis behandlede Institutet som
bortfaldet; dette faldt iøvrigt ganske sammen med Ørsteds Opfat
telse af almindelige Lovgrundsætninger, men positivt turde han
ikke gaa den Vej. Overfor Nørregaard hævdede han, at Manden
ikke havde Revselsesret over Hustruen.
Af Supplementets 2. Bind kan fra Værgemaalsafsnittet nævnes
Udviklingen om, at Testationsretten ikke indbefatter Ret til at an
ordne Værgemaal over det borttesterede, smgn. Afh. af 1805. Ny
var hans Lære om, at en Person paa 18 Aar kunde forpligte sig
ved Fuldmagts-, Arbejdsleje-, Tyendekontrakter og lign., hvorefter
Praksis hurtig naaede til at give saadanne fri Raadighed over deres
selverhvervede Gods. Ligeledes hævdede han med Tilslutning i Dom
me overfor ældre Forfattere, at Kurator kunde give den mindre-
aarige en almindelig Bemyndigelse til at drive en Forretning paa
egen Haand.
Værkets 3. Bind gaar bl. a. ind paa Dele af Tingenes Ret og
gennemgaar ligesom de foregaaende Dele et mangeartet Stof. Her,
hvor en Regrænsning til Hovedpunkter er nødvendig, skal ingen
Enkelthed fremdrages.
Indenfor de mindre Afhandlinger er det heller ikke de
p riv a tre t
lige,
der falder stærkest i Øjnene. Ørsted hævdede den nye Me-
ning, at den i D. L. 5-5-4 for Besidderen hjemlede Frugtoppebør-
selsret bortfalder, naar Besiddelsen er svigagtig (Afh. 1807). Han
hævdede mod Nørregaard og Brorson, at der i velgørende Kon
trakter ikke var Ansvar for Vanhjemmel (Afh. 1802). I Tilfælde
af den lejede Tings Undergang hævdede han Lejerens Frihed med
Hensyn til Erlæggelse af Vederlaget (Afh. 1808), og han under
søgte enkelte Forhold i Pantematerien (Pantegældens Forfald ved
Renteudeblivelse (1808) og Pant i Debitors nuværende og tilkom
mende Formue (1 8 0 9 )). Endelig kan nævnes hans Paavisning i
Afh. 1810 af, at kun synbare Servituter kan erhverves ved 20-aarig
Hævd, og hans Fortolkning i Afh. 1812 af D. L. 5-14-4, hvori han
bl. a. hævder Panterettens Bortfald ved Forældelse.
Gaar vi over til de
civilp ro cessu elle
Æmner, viser det sig, at disse
endnu i dette Tidsrum ikke udgjorde nogen fremtrædende Part af
Ørsteds Produktion. Som det i Omfang anseligste Bidrag maa næv
nes de i Vinteren 1806—07 i hans Institut for Kandidater holdte
Ørsteds Biografi
o