135 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
115
nu i Stand til at illustrere sin Fremstilling ved Eksempler fra Hof-
og Stadsrettens Domssamling og derved at frugtbargøre Rettens Ar
bejde for en videre Kreds. Thi, som han senere skrev, Liv I 193,
kom Retten næsten altid til det rigtige Resultat, skønt der ikke ud
taltes almindelige Grundsætninger.
I en lille Afh. fra 1804 om Bedømmelsen af Udeblivelsessager
paaviste Ørsted, i Forbindelse med Fremhævelsen af det nødven
dige i at benægte klart, at den udeblivende Indstævnte ikke kunde
opfattes som benægtende men tvertimod maatte behandles som be
kræftende den mødende Sagsøgers Anbringender. Dette var den i
Praksis herskende Anskuelse, om hvis Rigtighed han ved nærmere
Overvejelse maatte finde sig overtydet, hvorpaa han gjorde sig til
dens Talsmand i Litteraturen, hvor den modsatte Teori herskede.
Allerede inden sin Ansættelse som Assessor havde Ørsted i sin
Konkurrenceforelæsning om Benægtelseseden, der ligger til Grund
for Afh. af 1803, kastet nyt Lys over dette Institut ved at fastslaa,
at Benægtelseseden ikke som Sigtelseseden er et Bevismiddel men
en skærpet Proceserklæring. Det er ikke en Fordel at stedes til
Aflæggelse af denne Ed men tvertimod en Byrde at skulle under
støtte sin Benægtelse med Ed for at faa den taget for fyldest
gørende; Ørsted viser, at man med dette Udgangspunkt maa komme
til en ændret Bedømmelse af adskillige processuelle Situationer.
I Afh. af 1804 anstillede han en Undersøgelse af Retternes ind
byrdes Kompetence, hvorved han i Modsætning til gængs Opfattelse
antog en Ret kompetent til at afgøre Erstatningspligten, skønt den,
f. Eks. fordi Sagsøgte stod under Krigsret eller Forseelsen hørte
under Politiret, ikke kunde straffe for vedkommende Lovovertræ
delse.
Derimod havde han Praksis med sig, naar han i Afh. af 1806
overfor Brorson hævdede, at civil Arrest kunde gøres for omtvi
stede Krav mod Sikkerhedsstillelse, og at denne stilledes til Fog
dens ikke til Rekvisiti Betryggelse.
Endnu kan nævnes Afh. af 1807 om Procesomkostningers Til
kendelse og Ophævelse, hvori han som Tyskeren Weber efter Sa
gens Natur vilde anvende Skadeserstatningsreglen, Afh. af 1808 om
Behandlingen af Inhabilitetsindsigelser mod Dommere med Sondrin
gen mellem almindelig og speciel Inhabilitet, Afh. af 1810 om
Fravigelse af Værneting ved Vedtagelse særlig i Kontrasøgsmaals-
8
*