![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0140.jpg)
1 2 0
T I D E N T I L 1 8 1 3
res nogle Bemærkninger om den i vore Love næsten ukendte Præ-
skription af Strafskyld, som Ørsted ejheller finder legislativt til-
raadelig.
Den meddelte Liste over Ørsteds Afhandlinger vil have vist,
at han navnlig paa Strafferettens Omraade, ogsaa gav sine Læsere
Oplysning om Drøftelserne indenfor tysk Litteratur, der saa afgjort
var den, hvortil dansk Retsvidenskab maatte være henvist, naar
den søgte ydre Impulser. I Juridisk Arkiv Nr. 3 (1804) findes saa-
ledes i Anmeldelsesform en Undersøgelse af Uagtsomhedsteorien i
tysk Litteratur, og i Forbindelse hermed kan nævnes dels hans skar
pe Kritik af Baron v. Eggers’ Udkast til Straffelov for Slesvig og
Holsten i Nr. 21 og 22 (1809— 10), forsaavidt angaar uagtsomme
Forbrydelser, dels en Undersøgelse i Nr. 29 (1811) over det Spørgs-
maal, om der i Straffesager skal formodes Forsæt eller Uagtsom
hed med Hensyn til den beviste Lovovertrædelse. Ørsteds Stand
punkt var, at Dommeren, naar Tilstaaelse ikke foreligger, lader
det bero paa samtlige Sagens Omstændigheder, om Handlingen
kan udledes af Uforsigtighed eller maa forklares af ond Vilje.
Fremmede Forfattere havde derimod opstillet en Formodning for
Forsæt. I 1805 anmeldte han udførlig i Arkivets Nr. 4 Feuerbachs
skarpe Kritik af Kleinschrods Udkast til Straffelov for de kurphalz-
bayerske Stater, hvorved han dog tager adskillige Forbehold over
for den iøvrigt af ham saa højt vurderede Feuerbachs Bemærknin
ger. Med Kleinschrods Antikritik beskæftigede han sig i Nr. 6.
De øvrige Afhandlinger skal ikke nærmere gennemgaas. Flere
af dem angik Spørgsmaal i Æmnet Tyveri m. v. og gik derfor op
i den Afhandling, der straks skal omtales. Æmnet Kumulation, der
tidlig vakte hans Opmærksomhed, blev atter behandlet af ham i
Lærebogsindledningen; andre har Hensyn til tidligere omtalte Dom
me. Afh. fra 1806 om verbelle Injurier efter D. L. 6-21-2 fastslaar,
at dette Begreb foruden Paasagn, der vilde kvalificere til Straf af
Ærens Tab, omfatter saadanne, der vilde berøve medborgerlig Ag
telse, og i en lille Opsats af 1809 hævdede han, at Injurier ikke
kan fremføres mod ubestemte Kredse af Personer, idet han bebu
dede et større Arbejde om Injurielovgivningen, der dog ikke frem
kom.
Den 418 Sider store Afhandling „Systematisk Udvikling af Be
grebet om Tyveri og denne Forbrydelses juridiske Følger“ maa