AndersSandøeØrsted

1 2 6

T I D E N T I L 1 8 3 5

sted fik herved et nyt Organ for sin Produktion, som han under

tiden benyttede som Surrogat for sine private Publikationer, efterat

han var hørt op med disse.

Ifølge Kollegialordningen traf de Deputerede deres Afgørelser

ved kollegial skriftlig Behandling af Sagerne, som de forberedte

hver i sit Departement; tillige liltraadte Præsidenten (Kaas) og

Generalprokurøren (Cold). Danske Kancellis Omraade var de ef

ter senere Opfattelse justitsministerielle Sager; desuden Kommunal

væsen, Fattigvæsen og Næringsvæsen samt Kirkens og Folkesko

lens Anliggender, alt kun i Kongeriget. Derimod var Universitetet

og de lærde Skoler i 1805 overgaaet til Styrelse af en særlig Direk

tion.

Efterat de nye Skoleanordninger af 29. Juli 1814 var traadt i

Kraft, truedes Gennemførelsen af denne Reform i længere Tid af

den Bevægelse, der rejstes omkring den lancasterske eller indbyr

des Undervisningsmetode, der skulde muliggøre at spare stærkt

paa Lærerkræfterne. I den pengeknappe Tid havde dette Værdi,

og Kongen, der var paavirket af sin Adjutant Kaptajn I. N. B.

Abrahamson, havde stor Interesse for at udvikle Metoden, saa at

den kunde befales indført i Skolerne, medens mange Skoleautori

teter var uvillige. Resultatet blev i 1822 Meddelelsen af en T il

ladelse til Anvendelsen i Almueskolens nederste Klasse, og endnu

i adskillige Aar voldte denne Sag Uro i Skolevæsenet. Ørsted for

sit Vedkomende havde hele Tiden været imod Metoden men maatte

opponere med Forsigtighed. Sagen kom til at staa i Forbindelse

med det senere hen stærkt drøftede Spørgsmaal om Udskillelse af

Kirke og Skolevæsenet fra Kancelliets Ressort, idet Kravet herom

søgte Støtte i den Paastand, at Kancelliet havde Ansvaret for det

Tilbageskridt, der truede fra Metoden. I den af Ørsted redigerede

Ny Kollegialtidende for 1846 Nr. 39 ff gøres der særdeles udfør

ligt Rede for de herom i Stænderforsamlingen, i en Kommission

og i senere Forhandlinger fremsatte Opfattelser, idet Ørsted pole

miserer mod Professor H. N. Clausens i et Skrift fremsatte Kritik

af Kancelliets Egnethed til fremfor Kirkens eller Skolens egne

Mænd at styre de paagældende Anliggender. Et Par af disse Ud

talelser skal med det samme anføres. Flertallet i Kommissionen

(hvori Clausen bl. a. overfor Ørsted og Mynster havde været i

Mindretal) bemærkede: „Det turde være en Miskendelse af Rets