152 / 345
132
T I D E N T I L 1 8 3 5
jeg saavel i Kancelliet som i Højesteret jævnligen fraraadet Be-
naadninger, som de fleste Stemmer erklærede dem for. Blandt an
det indrømmer jeg ikke Opdragelse, foregaaende Vandel, Formues
tilstand og andre deslige Aarsager, hvorved man saa let skuffes,
den Grad af formildende Virkning som de fleste tillægger samme,
men holder for, at Handlingens Skadelighed og Farlighed for Sam
fundet er den overvejende Synspunkt ved Straffelovgivningen og
sammes Anvendelse. I Materien om Bevis i kriminelle Sager har
jeg med Omhu modarbejdet den dog endnu temmelig herskende
Mening, at egen Tilstaaelse og enstemmige Vidners umiddelbare
Forklaringer om den Handling, hvori Forbrydelsen bestaar, er det
eneste, der kan fælde en Forbryder, og vist, at baade Sagens Na
tur og Lovens Aand hjemler Bevis ved Omstændighedernes Sam
menstød. Den paa den Tid, jeg traadte frem, i det mindste blandt
Teoretikerne meget udbredte Mening, at ingen Handling retfærdigt
kan straffes, naar ikke en Lov udtrykkelig erklærer den for Mis
gerning, har jeg ligeledes bekæmpet, jeg tør sige ikke uden Virk
ning; og den Sentens, som forhen alle vore Lovfortolkere ved hver
Lejlighed førte i Munden, at den mildeste Mening altid bør fore
trækkes, har hos mig kun en indskrænket Virkekreds , . . “ 7).
Selvfølgelig blev der ikke Anvendelse for den drakoniske Be
faling om Decimation; ved at sætte sig ud over Fordringen om
Skyldbevis gik denne iøvrigt ud over Reglerne i Krigsartikelsbrevet
af 9. Marts 1683. Derimod skærpedes Plakaten af 1813 ved PI.
16. Juli 1817 i Retning af Livsstraf (med Hovedet at sætte paa
Stage og Kroppen at lægge paa Stejle og Hjul) for al Deltagelse
i Sammenrottelse om Vold mod Ordensmagten eller paa Bygning,
Materialier m. v. Ogsaa Passiviteten skulde straffes paa Livet, men
Angivelse eller Forebyggelse belønnes. En Standret af 3 Dommere
skulde dømme uden at være bundet til de legale Bevisregler, og
Anke til Højesteret kun undtagelsesvis kunne ske. (Hertil sluttede
sig iøvrigt senere Fdg. 11. Marts 1818 om skærpet Straf for Und
vigelser fra Straffeanstalterne og PI. 1. Febr. 1826 om Sammen
rottelse i saa Henseende). Kongen havde gennem Kancellipræsiden
ten forlangt sig forelagt Udkast til skærpede Regler. Kaas foreslog
1. Juli Kollegiet følgende Grundlag: naar Militæret efter et vold
somt Optrin har bragt Ro tilveje, opfordres Fangerne til at op
give Ophavsmændene og i det hele oplyse Sammenhængen. Sker