158 / 345
136
T I D E N T I L 1 8 3 5
Udtræden af Kancelliet frygtede for at faa Udseende af at ville
trodse Kongen eller erhverve Publikumsgunst paa hans Bekost
ning, hvilket højlig var ham imod. Det maa dog antages, at han
ogsaa bortset derfra ikke ønskede at skifte Stilling. (Der var Tale
om Embedet som Justitiarius i den københavnske Overret, der
just blev ledigt ved Falbes Død, og ved indtrædende Ledighed i
Højesteret havde Ørsted jo Ret til at vende tilbage til denne).
Tabet var tungt for Ørsted, for hvem Opofrelsen af hans litterære
Virksomhed efter hans Udtalelse til Stemann var omtrent som at
miste den ene Arm; han forstod heller ikke, hvorfor han skulde
fratræde i Pastoralseminariet, og hvorfor et Løfte om ikke at skrive
noget, der kunde mistænkes at komme i Kollision med hans Em
bedspligter, ikke kunde være tilstrækkeligt. Fra Kaas’ Side ser
man fremhævet dels Hensynet til det særlig ømtaalelige kirkelige
Æmne' dels et almindeligt Mishag ved den overordnede Embeds
mands Inddragen i litterære Fejder med deres Angreb paa Per
sonen. Dette maatte føre til et almindeligt Forbud mod at skrive.
En Censurordning havde været lempeligere, men den maatte være
foreslaaet af Ørsted, og af ham vilde den maaske være følt mere
ubehagelig.
Naar man ser hen til, at Kancelliets Majoritet to Aar efter valgte
det Standpunkt at faa udvirket Resolutionen af 12. Aug. 1828 om
den bogstavelige Efterlevelse af Alterbogen, skønt der var lang
Praksis for at fravige denne, er det formentlig ubestrideligt, at
administrativ Disciplin ikke tillod et fremstaaende Medlem af Kol
legiet at virke i Publikum for derimod opponerende Anskuelser om
den rette kirkeretlige Ordning, men Ørsted havde ganske vist ikke
nogensinde tænkt sig, at der kunde blive Majoritet for et saadant
Standpunkt. Og trist var det, at denne Undervurderen af Bogstav
ortodoksiens øjeblikkelige Magt skulde medføre, at han ikke læn
gere kunde skrive om Strafferet og anden almindelig Jura. Om han
ved Siden af den nye Virksomhed som kgl. Kommissarius paa
Stændermøderne, der begyndte ved Afslutningen af hans Forfatter
virksomhed, ogsaa havde kunnet overkomme at levere et helt nyt
System til Afløsning af Haandbogens Kommentar til Hurtigkarls
Lærebog, forekommer mig ganske vist usandsynligt, men efter al
Rimelighed vilde han nogle Gange have ønsket at fremkomme med
Afhandlinger, der var af en i Forhold til hans Embedsstilling neu