159 / 345
T I D E N T I L 1 8 3 5
137
tral Art, men som vi nu maa savne. Selv trøster han sig med, at
han kan lægge saa megen mere Vind paa Lvgivningen. I Stæn
dertidender og Kollegialtidender havde han dog ogsaa Meddelelses
midler, og der er fra Frederik VI’s Tid endog Eksempel paa ialt-
fald en enkelt anonym Afhandling fra hans H aand9), fra Chri
stian VIII’s Tid Eksempler paa flere.
Til Belysning af Ørsteds Karakter giver denne pinlige og for
ham saa oprivende Episode, der strakte sig over ca. 6 Uger, ogsaa
sine Bidrag, som ganske vist er fortolkede forskelligt. Det skønnes
nu ikke at kunne ses som en Svaghed, at han ikke frigjorde sig ved
at gaa sin Vej men forblev i Tjenesten under Kaas, uagtet han i
nogen Grad ansaa sig for snigløben af denne. Ved at blive tog han
Kampen op for sine Anskuelser, og i Kancelliet laa der mægtige
Opgaver foran ham, som han ikke burde svigte. Han frembyder
Billedet af en ærlig Mand, der altereres stærkt, naar Grundlaget
for hans Tillid vakler; han føler Afgørelsen som en sviende Mis
kendelse af sine gode Hensigter og Anstrængelser, men naar han
skal træffe sin Bestemmelse, er det Uselviskhed og sejg Udholden
hed, der leder ham, nu som da han sad som Dommer.
En anden Gruppe af Sager, der laa Ørsted stærkt personlig paa
Sinde, og hvormed han ogsaa maatte arbejde under Modvind, var
T rykkefrihedssagerne.
Hans hele Indstilling her var parallel med
hans Holdning overfor det kirkeretlige. Han undveg Yderpunkterne
men vilde med Bevarelse af Lov og Orden skaffe Plads for Aands
livets Frihed. Ligesaa stor Betydning han tillagde Kirkelivets gode
Udvikling for hele det borgerlige Livs moralske Grundlag, ligesaa
stor Betydning tillagde han den beherskede Ytringsfrihed for en
god Ledelse af Borgerlivet. I begge Retninger holdt Kollegiet imid
lertid igen.
Trykkefrihedsforordningens § 19 forbød Forfatterens Anonymi
tet i Journaler og periodiske Blade. Ved Resol. 4. Marts 1814
bemyndigedes Kancelliet dog til at fritage Udgivere af Tidsskrifter
herfor. Ørsted havde indenfor Kancelliet insisteret paa, at man
burde søge hele Forbudet hævet, men kun hans subsidiære Forslag
om at søge den nævnte Bemyndigelse blev fremmet og bifaldet.10)
Derimod kunde han slet intet udrette, da Forordningen kort efter
blev fortolket saaledes, at den i vid Udstrækning hjemlede Censur,
nemlig overfor Skrifter paa ikke over 24 Ark. Jens Baggesen ud