Previous Page  159 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 159 / 345 Next Page
Page Background

T I D E N T I L 1 8 3 5

137

tral Art, men som vi nu maa savne. Selv trøster han sig med, at

han kan lægge saa megen mere Vind paa Lvgivningen. I Stæn­

dertidender og Kollegialtidender havde han dog ogsaa Meddelelses­

midler, og der er fra Frederik VI’s Tid endog Eksempel paa ialt-

fald en enkelt anonym Afhandling fra hans H aand9), fra Chri­

stian VIII’s Tid Eksempler paa flere.

Til Belysning af Ørsteds Karakter giver denne pinlige og for

ham saa oprivende Episode, der strakte sig over ca. 6 Uger, ogsaa

sine Bidrag, som ganske vist er fortolkede forskelligt. Det skønnes

nu ikke at kunne ses som en Svaghed, at han ikke frigjorde sig ved

at gaa sin Vej men forblev i Tjenesten under Kaas, uagtet han i

nogen Grad ansaa sig for snigløben af denne. Ved at blive tog han

Kampen op for sine Anskuelser, og i Kancelliet laa der mægtige

Opgaver foran ham, som han ikke burde svigte. Han frembyder

Billedet af en ærlig Mand, der altereres stærkt, naar Grundlaget

for hans Tillid vakler; han føler Afgørelsen som en sviende Mis­

kendelse af sine gode Hensigter og Anstrængelser, men naar han

skal træffe sin Bestemmelse, er det Uselviskhed og sejg Udholden­

hed, der leder ham, nu som da han sad som Dommer.

En anden Gruppe af Sager, der laa Ørsted stærkt personlig paa

Sinde, og hvormed han ogsaa maatte arbejde under Modvind, var

T rykkefrihedssagerne.

Hans hele Indstilling her var parallel med

hans Holdning overfor det kirkeretlige. Han undveg Yderpunkterne

men vilde med Bevarelse af Lov og Orden skaffe Plads for Aands­

livets Frihed. Ligesaa stor Betydning han tillagde Kirkelivets gode

Udvikling for hele det borgerlige Livs moralske Grundlag, ligesaa

stor Betydning tillagde han den beherskede Ytringsfrihed for en

god Ledelse af Borgerlivet. I begge Retninger holdt Kollegiet imid­

lertid igen.

Trykkefrihedsforordningens § 19 forbød Forfatterens Anonymi­

tet i Journaler og periodiske Blade. Ved Resol. 4. Marts 1814

bemyndigedes Kancelliet dog til at fritage Udgivere af Tidsskrifter

herfor. Ørsted havde indenfor Kancelliet insisteret paa, at man

burde søge hele Forbudet hævet, men kun hans subsidiære Forslag

om at søge den nævnte Bemyndigelse blev fremmet og bifaldet.10)

Derimod kunde han slet intet udrette, da Forordningen kort efter

blev fortolket saaledes, at den i vid Udstrækning hjemlede Censur,

nemlig overfor Skrifter paa ikke over 24 Ark. Jens Baggesen ud