AndersSandøeØrsted

sted skrev, et af de mest ufuldkomne Partier i Straffelovgivningen,

og dets Mangler kunde have de skadeligste Følger. Naar det ikke

drejede sig om Livets Tab eller Skade af groveste Art, herskede

det forældede Bødesystem, der overfor den, der ikke var ufor

muende, kun betød en svag Reaktion mod Voldshandlinger, for

uden at Reglerne var stive og ens for alle Tilfælde indenfor store

Grupper. For Ødelæggelse i Slagsmaal af Haand, Fod, Øje,

Tunge o. 1. var Straffen saaledes kun 3 X 18 Lod Sølv (å

1j2

Rbd.

Sølv) og 3 X 9 Lod Sølv for den, der ved Hug og Slag har mis

handlet en anden saaledes, at han ikke kan røre sig. Den, der for-

sætlig ager eller rider paa en anden, straffes efter 6-7-18 med Bø

der, naar kun ingen derved omkommer. Overlagt Angreb slap

med Bøder af 3 X 40 Lod Sølv, naar kun ikke et Lem blev af

hugget, thi i saa Fald indtraadte livsvarigt Fæstningsarbejde. For

Frihedsberøvelse ('VoldfØrsel) kunde Straffen ikke overstige

3 X 40 Lod Sølv. Derhos frembød Reglerne mange Fortolknings

tvivl. Paa den anden Side var Loven, naar det drejede sig om An

greb paa Livet, ofte for stræng; saaledes fulgte det af 6-6-1, jfr.

6-11-1, at den, der ved en villet Voldshandling af ringeste Art

faktisk blev Aarsag til en andens Død, straffedes som forsætlig

Drabsmand, altsaa paa Livet. Og der var Anomalier, som naar

Vold mod Dommere og Rettens Betjente, naar de sidder i Kon

gens Ret, straffes paa Livet, men udøvet mod Øvrighedspersoner

under Udøvelse af deres Embede kun med offentligt Arbejde i

1—3 Aar.

I sin Overvejelse af Principerne forkaster Ørsted forskellige

Loves System at lægge Vægt paa Sygedagenes Antal. Han vil

sondre mellem de ringeste Voldshandlinger og de groveste samt

en tredje Mellemgruppe og iøvrigt lægge Vægt paa Farens Stør

relse, selv om ingen Skade sker, paa Overlæg, bestemt Hensigt og

Gentagelse alt saaledes, at der gives Dommerskønnet et Spillerum.

Det er karakteristisk at se nogle af Højesterets Indvendinger og

Kancelliets Besvarelse af dem. Næsten enstemmig var Retten mod

at dømme til Afbigt; det fastholdtes dog og tænktes anvendt med

Subsidiærstraffe. I flere Tilfælde Ønskede Retten mildere Straffe

rammer, men det toges ikke til Følge. Ved uagtsomt Manddrab

jern edes der dog Bødestraf som laveste Straf; Ørsted skrev, at

han for sit Vedkommende ikke kunde gaa med til Bøder, naar