AndersSandøeØrsted

148

T I D E N T I L 1 8 3 5

fra By- og Herredsfoged Rosenørn i Varde (Koll. Tid. s. A.

S. 475 ff,),

Om Virkningen af Fdg. 20. Okt. 1819 om summarisk Behand

ling af visse Forudsætninger gaves der aarlige Beretninger til

Kongen, der nogle Aar senere befalede at forberede en Udvidelse

af denne Lovgivning til mindre betydelige Gældssager, efter at

Erklæringer var indhentet fra den københavnske Overret, Amt-

mænd og Retsbetjente. I November 1823 afgiver Ørsted Betænk

ning over det indkomne Materiale og imødegaar de fra et Min

dretal fremsatte Indvendinger. Han henviser heri til sine Erfarin

ger fra Embedsrejserne (i Henhold til Rsl. 20. Maj 1803 foretog

aarlig et af Kancelliets Medlemmer en Rejse for at undersøge de

til Justitien, Politiet og god Ordens Vedligeholdelse sigtende For

anstaltninger og Indretninger; i de tre sidste Aar havde Ørsted

saaledes besøgt sjællandske Amter). Han havde i Forligsproto

kollerne bemærket, at Klagerne ofte lod Sagerne udsætte for at

opnaa Møde af de Indklagede og saaledes undgaa Rettergang;

heraf slutter han til en Trang til nem og billig Retspleje i smaa

Sager. Han fremsætter følgende almindelige Bemærkninger: „Vor

almindelige Rettergangsmaade er vistnok en saa vel sammenhæn

gende Bygning og har saa ejendommelige Fordele fremfor andre

Landes Rettergangsmaade, at jeg, der ved saa mange Lejligheder

har søgt at sætte disse Fordele i Lys, vist ikke skulde tilraade at

ombytte samme med nogen fremmed. Men i Bagatelsager at modi

ficere den almindelige Rettergangsmaade saaledes, at det, der er

al Rettergangs Øjemed, at skaffe enhver sit, derved med Hensyn

til slige Sagers Natur bedre kan opnaas end ved den almindelige

Rettergangsorden, hvis større Fuldkommenhed i Hensyn til de

vigtigere Sager indrømmes, er vistnok intet Attentat paa vor Ret

tergangsorden. Ligesom alle andre Love saaledes har og vor Lov

givning ved mange Lejligheder erkendt, at man i mindre betyde

lige Sager maa opofre noget af det, der kunde befordre den størst

mulige Sikkerhed i Sagernes rigtigste Afgørelse for ikke ved for

stor Omstændelighed og Bekostelighed at gøre den virkelige Ny

delse af ens Ret med al Rettergangens Grundighed og Paalidelig-

hed saa godt som umulig. Hertil hører f. Eks. de Love, som med

Hensyn til Sagens Genstand begrænser Parternes Adgang til at

faa Sagen prøvet ved højere Ret. Ogsaa de i København og flere