AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5

145

Tyveristraffene tog man fat paa i PI. 14. Maj 1834, der hjem

lede, at de ved anden Gang begaaet Forbrydelse kunde gaa ned

til Forbedringshus i 2 Aar, og at Forbedringshus i et vist Om

fang kunde anvendes i Stedet for Rasphus; med Raspning af

Farvetræ kunde nemlig kun nogle faa Fanger beskæftiges. Skønt

Straffesatserne for Tyveri ikke fandtes helt tilfredsstillende, vilde

Kancelliet dog ikke for Tiden gaa i Gang med større Reformer.

Jeg gaar over til

R etsp leje n ,

hvor der var adskillige Lovarbej

der i denne Periode. Fdg. 15. Januar 1817 ang. fatalia appellatio

nis (Ankefristerne) i Politi- og andre Ekstraretssager havde

ingen længere Forhistorie. Ørsted ekspederede Forslaget, der gik

ud paa at skabe Ensartethed og ved Anke fra 1. Instans at for

længe, ved Anke fra 2. Instans at forkorte Fristerne, jfr. Koil.

Tid. s. A. S. 97 ff. Som et Kuriosum skal nævnes en i Sagen lig

gende Skr. af 5. Okt. 1816, hvormed Ørsted til Kaas fremsender

en senere af Akterne fjernet Erklæring over et fremsat Forslag

om Anvendelse af Gabestok som Tyveristraf. Ørsted siger, at han

har fundet store Vanskeligheder ved at iværksætte dette Forslag

uden at sætte det i Forbindelse med andre væsentlige Forandrin

ger i Tyvslovgivningen. I en Paategning forbeholder Kaas sig

sin Stilling efterat have hørt Kollegiet. Det ses ikke, fra hvem

Forslaget stammer, men et saadant kunde dog altsaa endnu i 1816

beskæftige Kancelliet.

Den Sag, der førte til Fdg. 25. Juli 1817 angaaende den jord-

drotlige Skiftej urisdiktion, var rejst af Ørsted ved en Betænkning

af 8. April 1815. Han fremhæver det heri som en betydelig Ano

mali, at enhver Jorddrot blot som saadan efter D. L. 5-2-90 har

Skiftej urisdiktion over sine Bønder og Tjenere med Ret til at

beskikke Værger og udøve Overformynderi, og at dette Hverv

kunde overlades uden Kontrol til en privat Fuldmægtig. Han min

der om Fdg. 3. Juni 1809, der havde indskrænket og kontrolleret

den private Kalds- og Birkeret, men han begrænser sig til at

kræve, at Forretningerne skal udføres af lovkyndige Personer, der

beskikkes af Amtet. Af, dem, der blev hørt over Forslaget, oppo

nerede særlig Amtmanden i Sorø, Stemann. Forslaget omdanne

des under Kollegiets Behandling, og det fastsloges, at Besiddere

af Len og Ejere af komplette Sædegaarde skulde beholde Juris

diktionen, medens den for Beneficiariers og andre Jorddrotters

Ørsteds B iografi